Hypnose mod angst for at køre bil

- kvinde fra Vejle

Hej Louise, Jeg synes lige at jeg ville fortælle dig hvordan det går her hos mig. Jeg var i går ude og køre fra en parkeringsplads i Vejle til en anden helt uden at jeg på nogen måde fik det dårligt jeg synes faktisk at det var sjovt at køre bil (!?!). Det havde jeg aldrig troet skulle være muligt…

Så nu her arbejder jeg videre på at vise min “krop”” at der jo rent faktisk ikke sker noget ved at jeg kører og jeg bliver ikke dårlig af det. Så det går stille og roligt fremad.

Din behandling eller hvad man skal kalde den har også haft andre positive effekter, f.eks. hvis jeg ikke kan huske min pinkode til mit dankort midt i en kø i Bilka så ville jeg førhen få samme angst symptomer som når jeg skulle køre bil, men det er også helt forsvundet, det rør mig slet ikke og jeg føler slet ikke pres over det. Så det er virkeligt dejligt.

Dog var den første uge efter min behandling hos dig ret hård for mig, da jeg jo fik åbnet op for en masse ting omkring min far som virkelig ikke er behagelige. Jeg har også måtte stoppe med at bruge din selvhypnose CD da jeg kommer ned i samme mørke rum som jeg var i under hypnosen, det sker når du på CD’en tæller til 20 så er det at min hjerne går ned af samme trappe som jeg var på under hypnosen, og for enden af den trappe ligger der en masse ubehagelige oplevelser fra min barndom som jeg ikke selv kan håndtere og når jeg så “vågner op” fra selv-hypnosen så føler jeg mig meget utilpas og ked af det. Hvornår begynder du at tage nye “patienter” ind? For min mand lider meget af mavesår og jeg er overbevist om at hypnoseterapi ville kunne hjælpe ham lige så meget som det har hjulpet mig?

Mvh. Anonym, Vejle