Hypnose mod flyskræk

Hypnose mod flyskræk er en behandlingsform, der hjælper med at dæmpe den frygt og uro, der opstår ved tanken om at flyve. Hypnose arbejder med underbevidstheden og ændrer de automatiske reaktioner, der får kroppen til at gå i alarmberedskab i forbindelse med flyrejser. Denne proces skaber ny ro, tryghed og kontrol – både før, under og efter flyveturen. Mange oplever, at de kan flyve frit og afslappet igen efter behandlingen med hypnoseterapi mod flyskræk.

Et udpluk fra de mere end 15.000 klienter, som vi har hjulpet

Hypnose mod flyskræk

Hypnose mod flyskræk er en effektiv metode, fordi der arbejdes med årsagen til frygten frem for blot symptomerne. Gennem dybdegående arbejde med din underbevidsthed ændres de overbevisninger, billeder og tankemønstre, der får dig til at reagere med angst, så snart du tænker på en flyrejse. Dermed opnås en vedvarende ro og en helt ny følelse af kontrol – både i lufthavnen, ved boarding og i selve flyet. Flyskræk – også kaldet aerofobi – kan begrænse hverdagen markant, og mange undgår derfor jobsamtaler, ferier og familiebesøg, fordi tanken om at sætte sig i et fly føles uoverskuelig. Men der er hjælp at hente, og hypnose kan være det værktøj, der giver dig friheden til at flyve igen.

Hos Hypnoseterapi Vejle har vi specialiseret os i hypnoseterapi mod flyskræk, hvor vi fokuserer på at løse de underliggende årsager frem for kun at lindre symptomerne – årsagsterapi frem for symptombehandling. I modsætning til kortvarige løsninger som beroligende medicin eller alkohol giver hypnose dybe indsigter og varige resultater, der hjælper dig med at genvinde kontrollen over din krop og dine reaktioner. Uanset om din frygt for at flyve er knyttet til turbulens, højder, lukkede rum, manglende kontrol eller tidligere ubehagelige flyoplevelser, kan hypnoseterapi give dig værktøjerne til at rejse frit og roligt igen.

Hvad er flyskræk?

Flyskræk er en intens og ofte overvældende frygt for at flyve, der kan opstå alene ved tanken om en flyrejse – længe før selve afgangen. For nogle handler det om turbulens og bekymring for, at flyet skal styrte. For andre er det følelsen af at være indespærret i kabinen, miste kontrollen eller være afhængig af piloten og teknikken. Flyskræk kan også være knyttet til højder, klaustrofobi eller en mere generel angst, der manifesterer sig særligt voldsomt i lufthavnen og i flyet. Hypnose mod flyskræk hjælper med at bryde disse mønstre og skabe ny tryghed.

Flyskræk kan vise sig på mange måder, og symptomerne varierer fra person til person. Nogle mærker det fysisk gennem hjertebanken, kvalme, sved, rysten, åndenød eller svimmelhed. Andre oplever det mentalt som katastrofetanker, indre uro, søvnbesvær op til afrejsen eller en konstant trang til at undgå alt, der har med flyvning at gøre. Mange oplever en kombination af begge dele – og frygten kan starte allerede uger eller måneder før selve flyveturen, når billetten bookes, kufferten pakkes eller ferien planlægges.

Overordnet kan man inddele flyskræk i flere former:

  • Frygt for at flyet skal styrte eller blive ramt af tekniske problemer.
  • Frygt for turbulens og pludselige bevægelser i flyet.
  • Klaustrofobisk flyskræk – frygt for det lukkede rum og ikke at kunne komme ud.
  • Kontrolbaseret flyskræk – ubehag ved at overlade sig selv til andre.
  • Højdeskræk i forbindelse med flyvning.
  • Panikangst, der udløses af flyveture og lufthavnsmiljøet.


Flyskræk – eller aerofobi – regnes som en specifik fobi og er én af de mest udbredte fobier i Danmark. Mange lever med den i årevis, og nogle har helt opgivet at flyve. Den gode nyhed er, at frygten er tillært – og dermed også kan aflæres igen.

Hvordan virker hypnose mod flyskræk?

Hypnose mod flyskræk virker ved at fremme en tilstand af dyb afslapning og fokuseret opmærksomhed, hvor underbevidstheden bliver mere modtagelig for forandring. I denne tilstand guider terapeuten dig til at identificere de tanker, billeder og kropslige reaktioner, der udløser angsten ved flyvning. Hypnoseterapi mod flyskræk hjælper med at nedregulere kroppens alarmreaktion, reducere stresshormoner som kortisol og opbygge nye, rolige reaktionsmønstre, så du kan møde tanken om en flyrejse uden at gå i panik.

Her er de vigtigste måder, hypnose mod flyskræk fungerer på:

Adgang til underbevidstheden: Hypnosen åbner op for de ubevidste processer, hvor frygten for at flyve har sin rod. Det kan være en tidligere ubehagelig flyveoplevelse, en historie eller nyhed om flystyrt, en oplevelse med klaustrofobi eller en periode med stress, hvor angsten første gang knyttede sig til netop flyveture.

Omkodning af automatiske reaktioner: I hypnosen arbejder vi med at ændre de automatiske kropslige reaktioner – hjertebanken, sved, åndenød – så kroppen ikke længere går i alarmberedskab, når du tænker på, eller skal med, et fly.

Positive suggestioner: I et samarbejde mellem dig og terapeuten erstatter vi de negative tanker og katastrofeforestillinger med rolige, støttende billeder, der giver dig følelsen af kontrol, tryghed og overskud før, under og efter flyveturen.

Mange oplever allerede efter den første eller anden session en mærkbar forskel i, hvordan de forholder sig til flyvning. Tankerne bliver mindre overvældende, kroppen reagerer roligere, og forestillingen om at sætte sig i et fly skifter gradvist fra en trussel til noget, der føles overkommeligt og endda behageligt.

Kan hypnose fjerne flyskræk?

Hypnose mod flyskræk er en effektiv behandlingsform til at forløse din frygt for at flyve, der hjælper dig til at få varig kontrol over reaktionerne. Hypnose arbejder i en tilstand af dyb afslapning og øget opmærksomhed, hvor det underbevidste sind bliver mere modtageligt for nye perspektiver og positive forandringer.

Ved at adressere og ændre de underbevidste overbevisninger og følelser, der bidrager til flyskrækken, kan hypnose hjælpe med at reducere både de fysiske og mentale symptomer, forbedre din evne til at slappe af og øge din generelle tryghed i forbindelse med flyrejser. Dette skaber en varig ændring, da der arbejdes med årsagen – kernen af problemet – og ikke kun symptomerne.

Vores erfaring er, at de fleste klienter kan slippe deres flyskræk på 1-3 sessioner. Flyskræk er nemlig – ligesom mange andre fobier – ofte funderet i én eller få konkrete oplevelser, der har sat sig fast i underbevidstheden. Når den oprindelige årsag er bearbejdet og forløst, falder reaktionerne typisk hurtigt til ro. Mange af vores klienter er gået fra at aflyse flyrejser eller stå af i sidste øjeblik, til at kunne flyve på ferie, jobrejser og familiebesøg uden frygt.

Hos Hypnoseterapi Vejle tilpasser vi altid forløbet til netop din situation. Allerede i den indledende samtale danner vi os et billede af din flyskræk, dens omfang og dens udløsende faktorer. Det giver os mulighed for at skræddersy hypnosesessionerne, så de matcher præcis dit behov – og dermed sikre størst mulig succes for, at du kan flyve frit, roligt og uden angst igen.

Anmeldelser om hypnose mod flyskræk

Sille Bruun

Jeg lovede, at jeg ville give dig en tilbagemelding om hvordan min tur til Istanbul var gået.
Og den er gået perfekt, langt bedre end jeg havde turde håbe på for bare 1 måned siden.


Jeg klarede flyveturen derned og hjem igen helt uden problemer, og kunne deltage i alt vi skulle se dernede, uden at føle nogen form for angst – så jeg er så glad, og kan se tilbage på turen med et kæmpe smil. Jeg kunne læne mig tilbage, slappe af i mig selv og bare nyde det hele – akkurat som jeg ønskede det skulle være.

Alt dette ville jeg ikke kunne have gjort og gennemført uden din hjælp – TUSINDE TAK :))


Jeg har været rigtig glad for at gå ude ved dig, både sidste vinter og her i september – det har givet mig ekstra “gåpåmod” til tingene, og fået mig til at kunne tackle mine tanker på en helt anden måde, igennem de forskellige redskaber du har givet mig, hvilket er super skønt! Jeg har kun, kunnet mærke en god forandring ved mig selv, siden jeg har været i hypnose ude ved dig.

Igen tusinde tak.

Matilde Nielsen

Kære Louise.
Tusind tak for hjælpen 🙂

Nu har jeg siden 2008, hvor min mor blev syg i Thailand været afhængig af at pille øjenvipper og øjenbryn af. Hvis jeg ikke har pillet dem af, har jeg følt en tomhed inde i mig. Jeg har f.eks ikke kunne ligge mig til at sove, da jeg ikke har kunne give mig selv lov til det.

Anden gang hvor jeg kom op til dig var min træng til at pille hår væk. Herefter begyndte du at tage fat i min flyskræk. Jeg føler, at min flyskræk er væk.
Trejde gang jeg var oppe ved dig, byggede vi et skjold op om mig, da jeg har det med at blive let påvirket af hvad andre siger til mig, dette har også været et meget stort problem for mig.
Jeg har fået det rigtigt godt efter at have været oppe ved dig, jeg har fået mere selvtillid, piller ikke hår af mere og min flyskræk er væk. Jeg føler mig som et helt nyt menneske, og har fået flere metoder til at angribe hverdagen på. Jeg er blevet mere positiv og klar på at angribe verdenen med nogle af alle de redskaber som du har givet mig.

Du kan helt klart anbefales! 😀

Poul Ladefoged

En længere og ikke erkendt omgang stress kulminerede med panik angst og søvnløse nætter, som tidligere højdesyge. Dette bevirkede lidt klaustrofobi og især flyve skræk. Blot læsning om flyvning og feriebrochurer gav voldsom hjertebanken og snurrende i armene.

4 besøg hos hypnoseterapi Vejle med god snak og hypnose ved Nicole gav den ønskede effekt.

Vi har lige været på La Palma med 3 timers ventetid i flyet og dernæst 5 timers flyvning i turbulent og blæsende vejr.
Jeg havde ingen bekymringer op til og under rejsen, så igen stor tak og anerkendelse til Nicole.
Poul Ladefoged