Hypnose mod stress

Hypnose mod stress er en behandlingsform, der hjælper med at berolige nervesystemet og genoprette kroppens naturlige balance. Hypnose arbejder med underbevidstheden for at reducere overbelastende tankemønstre og fysiske reaktioner, som fastholder kroppen i alarmtilstand. Denne tilgang styrker evnen til at finde ro, skabe klarhed og genvinde følelsen af kontrol i hverdagen. Mange oplever mindre indre uro, bedre søvn og mere overskud efter behandlingen med hypnoseterapi mod stress.

Et udpluk fra de mere end 15.000 klienter, som vi har hjulpet

Hypnose mod stress

Hypnose mod stress er en nænsom og effektiv metode til at håndtere både mentale og fysiske belastninger, fordi den ikke kun lindrer symptomerne, men også arbejder med de bagvedliggende årsager. Når vi gennem hypnose arbejder med underbevidstheden frem for dit logisk tænkende sind, kan vi ændre de overbevisninger og tankemønstre, der holder dig fast i stressen.

Hos Hypnoseterapi Vejle tilbyder vi hypnoseterapi mod stress med fokus på at skabe varige forandringer. I stedet for at give hurtige løsninger, der kun hjælper på overfladen, arbejder vi i dybden med de mekanismer, som ligger til grund for stress. Denne tilgang er effektiv til at give indre ro og bedre redskaber til at håndtere fremtidige udfordringer. Uanset om din stress er arbejdsrelateret, udspringer af personlige forhold eller gamle traumer, kan hypnose hjælpe dig med bearbejde årsagerne og genfinde balancen.

Mange oplever, at klassiske metoder som pauser, motion eller samtaler kan være hjælpsomme, men at effekten ofte er kortvarig. Hypnose mod stress er anderledes, fordi vi arbejder på at ændre de automatiske reaktioner, der gør det svært at slippe presset. Hos os får du et trygt rum, hvor du bliver mødt med forståelse, og hvor du kan arbejde med stress på en måde, der giver størst mulighed for varige resultater.

Hypnose er en naturlig tilstand af mental afslapning og øget modtagelighed. I denne tilstand bliver sindet mere åbent for nye forslag, hvilket gør det lettere at ændre de ubevidste vaner, der fastholder stress. Forskning viser, at hypnose kan reducere stressniveauer, dæmpe uro og styrke følelsen af kontrol.

Hvad er stress?

Stress er kroppens reaktion på belastning – men når stressen bliver vedvarende, kan den udvikle sig til en tilstand, der kan skade både helbred og livskvalitet. Det handler ikke kun om at have travlt, men om en konstant overbelastning, som kroppen ikke kan restituere fra. Hypnose mod stress hjælper med at bryde denne cyklus, så du kan finde ro igen.

Stress kan vise sig på mange måder:

  • Mentale symptomer: tankemylder, uro, hukommelsesproblemer eller lavt selvværd.
  • Fysiske symptomer: søvnproblemer, hovedpine, træthed eller spændinger i kroppen.
  • Adfærdsmæssige symptomer: irritabilitet, manglende overskud eller undvigelse af sociale situationer.

     

Der findes forskellige former for stress – akut stress, længerevarende belastning eller kronisk stress. Hypnoseterapi mod stress kan anvendes til alle typer og tilpasses din situation.

Hvordan virker hypnose mod stress?

Hypnose mod stress virker ved at skabe ro i både krop og sind – en tilstand, hvor du får mulighed for at give slip på det pres og de spændinger, der har bygget sig op over tid.
I hypnose arbejder vi ikke kun med symptomerne på stress, men med de bagvedliggende mønstre og reaktioner, der har fået stressen til at fæstne sig. Gennem den dybe afslapning i hypnose bliver sindet mere modtageligt for positive forandringer og nye måder at reagere på.

Hos Hypnoseterapi Vejle arbejder vi altid respektfuldt og nænsomt – i dit tempo – med at skabe varig indre balance. Hypnose mod stress hjælper dig blandt andet med at:

  • Forstå årsagen bag stressen – og ændre de ubevidste mønstre, der holder den ved lige.
  • Skabe ny ro i kroppen – hvor nervesystemet falder til ro, og kroppen igen kan restituere.
  • Styrke mentale ressourcer – så du lettere kan bevare overblik og ro, også når livet presser på.


Vores erfaring viser, at mange oplever en mærkbar lettelse allerede efter få sessioner, fordi hypnosen hjælper med at genoprette forbindelsen mellem krop, sind og følelser.

Hvorfor opstår stress?

Stress opstår som regel, når kravene overstiger de ressourcer, vi føler, vi har til rådighed. Det kan være en kombination af ydre belastninger og indre tankemønstre, der tilsammen skaber ubalance. Hypnose mod stress arbejder med begge dele – både hvordan du håndterer pres udefra, og hvordan du bearbejder det indre pres, du lægger på dig selv.

De mest almindelige årsager til stress er:

  • Arbejdsrelateret pres: høje krav, tidspres eller konflikter.
  • Personlige forhold: udfordringer i familie- eller parforhold eller ubearbejdede traumer.
  • Psykologiske faktorer: perfektionisme, selvkritik eller urealistiske forventninger.
  • Livsstil og helbred: manglende søvn, dårlig kost eller sygdom.

     

Ved hypnoseterapi mod stress arbejder vi med at identificere og ændre de bagvedliggende årsager, så du kan opnå varige forbedringer i din hverdag.

Kan hypnose hjælpe mod stress?

Ja, hypnose kan være et effektivt redskab til at reducere stress og skabe mere ro. Det er en naturlig terapiform, der hjælper dig med at slippe de mønstre, som fastholder presset. Hos Hypnoseterapi Vejle har vi erfaring med at støtte klienter i at genvinde overskud, energi og glæde i hverdagen.

Stress er kroppens alarmberedskab

Stress er således en slags alarmberedskab kroppen kommer i, når den oplever en ubalance mellem det vi kan, formår, har lyst til eller ønsker os, og de krav der stilles til os. Kroppen reagerer på samme måde hvad enten der er tale om psykisk eller fysisk stress, og skelner ikke mellem disse to tilstande af stress. Denne tilstand “alarmberedskabet” er en helt naturlig og sund reaktion, men stress-tilstanden er hård ved kroppen og vedvarende stress er meget usundt.

Stress er noget, der kan ramme alle. Rig som fattig, kasseassistentet og erhvervslederen. Og min erfaring er, at det ofte er de mest pligtopfyldende og / eller sensitive mennesker der bliver syge.

Forandringerne skyldes stress-hormoner, som udløses, når vi er pressede og det kan både give depression og andre alvorlige sygdomme.

Hvorfor får man stress?

Nogle gange har vi svært ved at indfri de forventninger, der stilles til os. Det kan være forventninger fra andre eller fra os selv.. -og befinder vi os i sådanne situationer alt for ofte og for længe – skabes stress. Stress er ofte koblet til arbejdspladsen, men forholdet til bekendte, venner og familien (eller for den sags skyld, sig selv) kan også være så stressende at det kan medføre sygdom. For at klare stressede situationer – må hormonsystemet og nervesystemet samarbejde. Når du udsættes for stress – reagerer dit sympatiske nervesystem med at klargøre din krop – så du fysisk bliver i stand til at klare mere end normalt. Adrenalin bliver sendt ud i blodet. Så reagerer hormonsystemet og binyrebarken sender cortisol ud i kroppen. Adrenalin og cortisol er stresshormoner – men stofferne er nødvendige for at vi kan overleve. Modsat andre hormoner frigives adrenalin ved direkte påvirkning fra hjernen.
Binyremarven udskiller adrenalinet – som bevæger sig rundt i blodet og hjælper det autonome nervesystem med klargøringen – skal vi kæmpe eller flygte. Dette får hjertet til at banke, blodtrykket stiger, sanserne skærpes og leveren udsender fedtstoffer og sukker der hurtigt optages af musklerne så de er parate til at forsvare sig eller flygte. Binyrebarken udskiller cortisol og indvirker på flere organsystemer og har den samme effekt som adrenalinens. Hormonet cortisol er livsvigtigt, uden det ville vi ikke overleve at blive såret eller at blive fx opereret. Men i store mængder er det ikke godt.

Hvorfor bliver man syg af stress?

Den positive eller naturlige stress er beregnet til at gøre kroppen parat til at løse et forstående problem og så slappe af bagefter. Eksempler på positive stres kunne være en eksamen, en særlig vigtig præsentation på arbejdet eller det afgørende håndboldmesterskab. Den slags stress får dig til at yde dit bedste og er fordrende for din udvikling som menneske. Problemerne opstår, hvis du har en stresset hverdag. Vi reagerer meget forskelligt på stress – nogle kan tåle mere end andre. Men får kroppen ikke tid til at finde tilbage til sin normaltilstand og er der vedvarende mange stresshormoner i blodet, så kan kroppen til sidst ikke klare det mere. For store mængder af cortisol og adrenalin giver forhøjet blodtryk som så kan blive til andre alvorlige sygdomme. Cortisol hæmmer immunforsvaret så man oftere bliver syg og det bliver svært at klarer små infektioner og bekæmpe bakterie fx i maven – når man er stresset. Og den del af hjernen “hippocampus” der regulerer udskillelsen af cortisol kan heller ikke tåle en vedvarende påvirkning og dermed kan hjernen blive skadet. Den del af hjernen tager sig af hukommelsen og indlæringen.

 

Symptomer på stress

Stress påvirker hele kroppen og giver både psykiske og fysiske symptomer. Nogen bemærker først de psykiske symptomer som fx hukommelsesproblemer, rastløshed, irritabilitet, søvnløshed og måske lavt selvværd. Andre mærker først de fysiske symptomer som fx træthed, hjertebanken, smerter, og maveproblemer, Depressioner ses desværre ofte som en følge af stress. Nogen taler om “udbrændthed”, som er en udmattelses depression med de stresssymptomer der hører til der.

Fysiske stress symptomer:

  • Appetitløshed eller det modsatte
  • Brystsmerter
  • Hovedpine og migræne
  • Forkølelse, bronchitis, mavesår, halsbetændelse og urinvejsinfektioner
  • Mavesmerter, forstoppelse, diarré, opkast, halsbrand osv.
  • Muskelspændinger og muskelsmerter især i nakke og ryg, myoser
  • Hjertebanken
  • Rysten på hænderne
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Øget svedproduktion, koldsved
  • Åndedrætsbesvær, “hyperventilation”

Psykiske stress symptomer:

  • Angst, der kan opleves uprovokeret eller som en overdrevet reaktion
  • Depression
  • Hukommelsesproblemer
  • Kort lunte, aggressivitet, irritabilitet og utålmodighed
  • Koncentrationsbesvær
  • Lavt selvværd – følelse af utilstrækkelighed
  • Manglende eller nedsat sexlyst
  • Manglende lyst til sociale aktiviteter med venner og familie
  • Rastløshed og indre uro
  • Søvnløshed
  • Sortsyn
  • Tendens til at give op
 

Hvordan hjælper hypnose mod stress?

Hypnose hjælper med at tackle stress ved først og fremmest at guide dig ind i en dyb tilstand af fokus. Når dit sind er i denne afslappede tilstand, bliver det mere modtageligt over for positive forslag. En hypnoseterapeut kan arbejde med dig for at identificere de underliggende årsager til din stress – det være sig arbejdspres, personlige udfordringer eller dybtliggende frygt og kerneantagelser. Ved at arbejde med disse rodårsager kan terapeuten hjælpe med nye copingstrategier og positive bekræftelser direkte til dit underbevidste sind. Denne proces hjælper ikke kun med øjeblikkelig stresslindring, men udstyrer dig også med værktøjerne til at håndtere fremtidige perioder af stress mere effektivt. Mange oplever, at regelmæssige hypnose-sessioner fører til langsigtede forbedringer i håndtering af stress.

Hvordan behandler vi stress med hypnose og hypnoterapi?

Med hypnose og hypnoterapi finder vi frem til årsagerne til din stress og bearbejder dem. Vi finder nye måder at slappe af på. Du får en generel “psykisk udrensning” hvor de tidligere negative følelser der er knyttet til de udløsende faktorer, oplevelser, forhold i dit liv bliver “neutraliseret”, og erstattet med nye positive følelser. Vi styrker også dit selvværd. – En behandling alle burde få mindst én gang i livet!!

Anmeldelser om stress

Poul Ladefoged

En længere og ikke erkendt omgang stress kulminerede med panik angst og søvnløse nætter, som tidligere højdesyge. Dette bevirkede lidt klaustrofobi og især flyve skræk. Blot læsning om flyvning og feriebrochurer gav voldsom hjertebanken og snurrende i armene.

4 besøg hos hypnoseterapi Vejle med god snak og hypnose ved Nicole gav den ønskede effekt.

Vi har lige været på La Palma med 3 timers ventetid i flyet og dernæst 5 timers flyvning i turbulent og blæsende vejr.
Jeg havde ingen bekymringer op til og under rejsen, så igen stor tak og anerkendelse til Nicole.
Poul Ladefoged

Mette Medum

Af hjertet tak, for den hjælp jeg har fået ved at gå hos jer. Det har givet mig ro og let led. kom til jer med mange problemer stillinger som angst, stress, og mange andre ting.

Jeg har nu lært meget om mig selv som jeg ikke vidste før, troede jeg lyttede hvad min krop fortalte men fandt ud af at det var en bryk del af hvad jeg kunne lytte til kroppen. Jeg blev set som den jeg er, og jeg lærte at se hvad mit indre består af. Før var jeg tung i kroppen og tanker ene, nu er både krop og sind lyst og let.Det har været en utrolig rejse og er så glad for at jeg tog fat i jer. vil anbefale alle at prøve at komme hos jer. Og så er hypnose helt vildt dejligt. Jeg kan kun sige at i skulle prøve det.

Anonym klient

Gitte har hjulpet mig gennem min stress. Har aldrig været ramt af stress før, men pludseligt måtte jeg sande at det havde ramt mig. Jeg var inde og søge nettet tyndt for råd og vejledning. Her fandt jeg frem til Gitte/filucca. Hun greb mig hurtigt og jeg kom i behandling ved hende.
Jeg har været i behandling 3 gange og allerede efter 2 gang kunne jeg mærke en kæmpe forskel. Jeg har fået redskaber som jeg skal arbejde videre med.

Men kunne uden tvivl ikke allerede være kommet så langt uden filuccas hjælp. 🙏

Kæmpe anbefaling herfra.

T. T.

Jeg gik ned med voldsom stress for et par år siden. Oveni fik jeg covid19 og blev aldrig rigtig rask igen. Jeg lå i sengen 16-20 timer i døgnet pga af overvældende træthed. Min hjerne var tåget, jeg kunne ingenting, havde inflammation i hele kroppen/hjernen, blev udmattet af selv de aller mindste ting; når det var værst, kunne jeg ikke engang spise, fordi jeg ikke havde kræfter til at tygge maden.

Jeg har prøvet alt muligt -og har kastet 1000vis af kroner efter behandlinger og kosttilskud, der ikke virkede. Min stakkels krop var i total undtagelsestilstand.

Ved et tilfælde opdagede jeg Hypnosehuset i Vejle og tænkte, at hypnose måske kunne gøre en forskel for min stressede og syge krop og bestilte en tid.

Jeg ‘fik’ Kim, som er yderst professionel, dygtig, imødekommende og rummende terapeut.

Allerede efter 1. session kunne jeg mærke en klar bedring, og jeg begyndte at kunne mærke en ro i kroppen. Og her efter 2 sessioner får jeg det bare bedre og bedre. Det er nu lykkes mig at få en daglig rutine op at køre, komme op at træne (meget forsigtigt, bevares) Jeg får nu lavet noget ordentligt mad 3 gange om dagen, kan gøre rent, handle, kan besøge min familie og venner i mere end knap 1 time -alt sammen uden at skulle betale ved kasse ét i form af flere dage i sengen med slemme influenza symptomer…Jeg er simpelthen målløs over, hvor godt jeg har fået det, og så på så kort tid -nu har jeg næsten fået mit liv tilbage!

Tak Kim.
Hvis jeg kunne, havde jeg givet jer 10 stjerner.

Alberto To

Hypnosesessionerne og samtalerne med Kim har betydet meget for min trivsel, mit humør, overskud og tanker om mig selv og mine muligheder. Og de har også betydet meget for min selvforståelse og en afklaring ift bl.a. angst, stress og adhd som faktorer i mit liv.
Kim har på en rolig og fin måde arbejdet udviklende med mig og de udfordringer jeg kom med. Det var specifikt en drøm, hvor jeg drømte, hvornår jeg skal dø.
Betydninger for mig kan jeg nemmest forklare ved en følelse af lettelse, glæde ved dagene, tro på mig selv… men også en lethed i forholdt til potentielt problemfyldte ting i hverdagen og lethed ift tunge tanker, der tidligere har føltes komplekse og knudrede.


Klar anbefaling til behandlingsformen generelt og til Kim specifikt herfra.

Kontakt os

Din indledende kontakt med os foregår ved at udfylde formularen. Herefter gennemgår vi din henvendelse, og du vil blive kontaktet telefonisk af den terapeut, der har specialiseret sig i din problematik.
Vi bestræber os på at vende tilbage til dig inden for to arbejdsdage.

Vi lægger stor vægt på personlig vejledning og individuel behandling. Derfor ønsker vi altid en telefonsamtale i forbindelse med tidsbestilling. Af denne grund kan tider ikke bookes online hos Hypnoseterapi Vejle.

Når du booker en session, modtager du en bekræftelse pr. e-mail. I denne e-mail finder du direkte kontaktoplysninger til din terapeut.

Priser

Hypnoseterapi – 1.600,- kr. pr. session

Familieterapi, psykoterapi & forældresparring: 

Session á 60 minutter, 1.000,- kr.
Session á 90 minutter, 1.400,- kr.

Parterapi – 1.600,- (90 minutter)

Klienterne har givet os 4.9/5 stjerner

Vi er glade for, at vi har 4.9/5 stjerner på tværs af Facebook, Trustpilot og Google. Dette bekræfter os i, at vores terapeuter, uddannelser og undervisere lever op til den høje kvalitet, vi arbejder for at opnå.