Hypnose til børn & unge

Hypnose til børn og unge er en behandlingsform, der støtter børn og unge i at håndtere følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer som angst, søvnbesvær, lavt selvværd eller koncentrationsproblemer. Hypnose arbejder med underbevidstheden og hjælper nervesystemet med at finde ro, samtidig med at gamle vaner og reaktionsmønstre erstattes af mere trygge og positive. Denne proces styrker barnets eller den unges evne til at føle sig tryg og i balance. Mange oplever større ro, fokus og trivsel efter behandlingen med hypnoseterapi til børn og unge.

Et udpluk fra de mere end 15.000 klienter, som vi har hjulpet

Hypnoseterapi til børn og unge

Hypnoseterapi til børn og unge kan på en nænsom og samtidig effektiv måde at hjælpe med udfordringer som angst, manglende selvværd, sengevædning og forskellige adfærdsproblemer. I stedet for kun at dæmpe symptomerne, arbejder vi med de bagvedliggende årsager i barnets underbevidsthed. Når gamle mønstre og overbevisninger ændres, skabes varige forbedringer i hverdagen.

Hos Hypnoseterapi Vejle har vi stor erfaring med hypnoseterapi til børn og unge. Vores tilgang bygger på årsags terapi frem for symptombehandling, hvilket betyder, at vi arbejder i dybden og skaber resultater, der holder på lang sigt. Hvor traditionelle metoder ofte kun giver midlertidig lindring, kan hypnoseterapi hjælpe barnet til at genfinde sin egen kerne af ro, tryghed og indre styrke. Uanset om dit barn kæmper med søvnvanskeligheder, sengevædning, angst eller adfærds-udfordringer, giver hypnoseterapien redskaber til at håndtere hverdagen bedre.

Mange forældre oplever, at konventionelle metoder ikke rækker langt nok, fordi de ikke ændrer de dybere mønstre. Hypnoseterapi til børn og unge er en evidensbaseret tilgang, der kan skabe varige resultater gennem arbejdet med underbevidstheden. Hos os skaber vi et trygt og støttende miljø, hvor barnet føler sig set og forstået – for vi ved, at både barndom og ungdom kan være præget af stress, usikkerhed og forventningspres.

Hypnose er en naturlig tilstand, der kan minde om dagdrømmeri eller dyb mental afslapning. I denne tilstand er barnets sind mere åbent for positive forslag, hvilket gør det lettere at ændre uhensigtsmæssige mønstre. Forskning viser, at hypnose kan hjælpe børn og unge med at reducere angst, smerte og andre udfordringer. Hos os tilpasses hver behandling barnets alder og individuelle behov.

Almindelige udfordringer hos børn og unge

Mange børn og unge oplever udfordringer, som påvirker deres dagligdag i større eller mindre grad. Det kan være alt fra sengevædning og søvnbesvær til angst eller usikkerhed. Disse udfordringer adskiller sig ved at være tilbagevendende og belastende – ofte som en ond cirkel, hvor problemet forstærker sig selv. Hypnoseterapi til børn og unge hjælper med at bryde den cirkel.

Tegnene kan blandt andet være:

  • Mentale symptomer: bekymringer, lavt selvværd, adskillelsesangst, koncentrationsbesvær eller nervøsitet.

  • Fysiske symptomer: mavesmerter, hovedpine, sengevædning eller søvnproblemer.

  • Adfærdsmæssige symptomer: vredesudbrud, undvigelse af sociale situationer eller vaner som neglebidning.

De mest almindelige temaer er angst (social eller generel), udfordringer i forbindelse med diagnoser som ADHD/ADD, autisme og psykosomatiske lidelser samt fobier, sengevædning og adfærdsudfordringer. Hypnoseterapi til børn og unge kan være et effektivt redskab til at arbejde med alle disse områder og problematikker.

Hvordan virker hypnoseterapi til børn og unge?

Hypnoseterapi til børn og unge virker ved at skabe en tilstand af ro og åbenhed, hvor sindet er mere modtageligt for nye tanker og ændringer. I hypnose kan terapeuten hjælpe barnet til at forstå og ændre de underliggende mønstre, der skaber udfordringerne.

Hypnoseterapien hjælper blandt andet ved:

  • Adgang til underbevidstheden: hvor årsagerne til udfordringerne ofte ligger skjult.

  • Positive suggestioner: gamle mønstre afløses af nye, støttende og trygge strategier.

  • Dokumenteret effekt: den måde vi arbejder på hos os, er evidensbaseret.

Kan hypnoseterapi hjælpe børn og unge?

Ja, hypnoseterapi er et effektivt værktøj til at hjælpe børn og unge med at få det bedre, fordi den arbejder med årsagerne på et dybt plan. Studier understøtter, at hypnose kan lindre symptomer som angst, sengevædning og smerte og samtidig skabe positive og vedvarende forandringer. Hos Hypnoseterapi Vejle har vi stor erfaring med at hjælpe børn og unge til større trivsel samt bedre selvværd og selvtillid.

Hvordan foregår hypnoseterapi til børn og unge?

Et forløb med hypnoseterapi til børn og unge starter altid med en indledende samtale, hvor vi sammen kortlægger barnets udfordringer, mål og ønsker. Barnet guides derefter trygt ind i hypnose, ofte med en legende og fantasifuld tilgang, der passer til alderen. 

Et forløb består typisk af:

  1. Indledende samtale: vi afdækker baggrund, mål og ønsker og tilpasser sessionen til barnets alder.

  2. Hypnosesession: barnet guides gennem positive forslag og øvelser, ofte via fantasi og leg.

  3. Opfølgning: barnet får ofte små øvelser med hjem.

De fleste børn oplever en tydelig bedring efter 3-5 sessioner, men antallet tilpasses altid individuelt.

Hvorfor vælge hypnose til dit barn?

– ganske enkelt fordi hypnose og hypnoterapi er et af de hurtigste, mest effektive og samtidig nænsomme former for behandling der findes. Og behandlingen er varig. Børn og unge er endvidere meget modtagelige for hypnose og kan lide at arbejde på denne blide og sjove måde. Jo yngre barnet er, des mere vil behandlingen bestå af legeterapi, vågen hypnose, samt narrative hypnotiske historier.

Børn er symptombærere og reagerer på de situationer de udsættes for, i institutioner, i samværet med kammerater, i samspil med andre og de reagerer på forældrenes adfærd i hjemmet.

Ud over at problemet bliver løst, får dit barn som en sidegevinst et større selvværd og mere selvtillid med sig. Begge dele hjælper til, at barnet vil kunne håndtere problemer, konflikter og udfordringer i hverdagen på en mere ressourcefuld måde.

Hvordan kan hypnose hjælpe børn og unge?

Hypnose kan være særligt gavnlig for børn og unge, da det tilbyder et sikkert og medicinfrit alternativ til at arbejde med og overvinde deres problemer. Her er nogle måder, hvorpå hypnose kan hjælpe:

 

  • Bange for lukkede rum / låste døre

  • Bange for mørke/for at sove alene om natten..

  • Angst for at flyve, sejle, køre elevator etc.

  • Bange for edderkopper, fugle, hunde, frøer etc..

  • Følger af mobning..

  • Sengevædning..

  • Emetofobi – angst for at kaste op

  • Koncentrationsbesvær

  • Manglende tro på sig selv..

  • Ked-af-det-hed.. / modløshed

  • Selvskade

 

  • Spiseforstyrrelser, anorexi, bulimi, overspisning og sukkerafhængighed

  • Manglende selvværd/selvtillid

  • Bange for at sige noget i klassen

  • Angst, panikangst, socialangst etc.

  • Præstationsangst

  • Eksamensangst

  • Håndtere følelser omkring forældres skilsmisse

  • Identitet og følelser

  • Sorg

  • Og meget, meget andet..

Individuel behandling af børn hos Hypnoseterapi Vejle

Behandlinger med hypnose tilpasses individuelt og tager højde for barnets eller den unges unikke behov og situation. Det er vigtigt at vælge en terapeut med erfaring i at arbejde med børn og unge, da dette sikrer en tilgang, der er både skånsom og effektiv.

At adressere børn og unges udfordringer med hypnose tilbyder en vej til varig forandring og velvære, uden de bivirkninger, der ofte er forbundet med traditionel medicin. Denne metode understøtter dem i at udvikle sunde vaner og copingstrategier, som de kan bære med sig videre i livet.

OBS: Hypnose med børn kræver særlige forudsætninger. Jeg har uddannet mig gennem mange år i hypnose med børn og underviser på vores hypnoseskole Hypnosehuset Danmark i at arbejde med børn i hypnose. 

Hos Hypnoseterapi Vejle har vi Lise, Soffiah og Sara, som har specialiseret sig i behandling af børn og unge med hypnose. Lise, Soffiah og Sara har Danmarks længste hypnose-uddannelse og ELSKER at arbejde med børn! 

Hvis i ligeledes ønsker forældresparring, kan i læse mere om det her. 

Hvis I beslutter jer for at aftale et forløb hos os, så kræver det:

  • At I er villige til, som forældre at se på jeres familiemønstre.
  • At I er villige til, som forældre, at modtage vejledning i, hvordan I bedst muligt støtter op om jeres barns forandring.
  • At I er villige til, såfremt I har været med-skabere af jeres barns problematik, selv at gå i terapi hos os. 
  • At i viser barnet at I har tillid til terapeuten og at I bare er “fan” af hypnose.
  • At I, imellem hver behandling, skriver til terapeuten hvordan det går.

Af jeres barn kræver terapien hos os:

  • At barnet selv har lyst til forandringen og af egen fri vilje træder ind i terapilokalet.
  • At barnet kan sætte ord på hvad der er træls ved at have det, som det har det nu.
  • At barnet kan sætte ord på, hvordan barnet ønsker det skal være anderledes.
  • At barnet samarbejder omkring behandlingen.

Kontakt os gerne for at få en snak om netop dit barns problem og om hvordan det kan behandles med hypnose og hypnoterapi. Se venligst under kontakt.

Anmeldelser om børn & unge

Michelle, Henrik & Sanni

Kære Louise,

Men hermed en opfølgning på dit store bidrag til, at vores skønne datter igen fungerer i en hverdag.

Efter 4 behandlinger hos dig, har Michelle igen fået gnisten tilbage i hverdagen, vi ser igen vores pige som trives i et miljø med flere mennesker, dog stadig noget at arbejde med her. Hun bryder sig ikke om de ekstreme forsamlinger.

Michelle har fået sagt fra overfor os som forældre,  hvor vi end har fejle. For en mdr. Siden tog hun en stor beslutning om, at hun ikke længere skulle have et fritidsjob, dette gjorde vi dog i fællesskab med hende, da vi synes det var den eneste rigtige beslutning, for at hun igen fandt ro’ en til hendes skole og naturligvis det sociale liv.

Dette har givet os det sidste til en pige der igen trives, spiser og nyder at være social og helst midtpunkt.

Herfra skal lyde en kæmpe tak til dig, som har været medvirkende til, at dette kunne lykkes.

De kærligste hilsner fra
Michelle, Henrik og Sanni Bonnichsen

BJ

Vores datter på 13 år har gået hos Lise ved Hypnoseterapi Vejle pga manglende trivsel i skolen og socialt. Fra første møde formåede Lise at skabe et trygt rum og en god kontakt til vores datter. Vores datter har udviklet sig meget i løbet af 4 behandlinger, samt fået flere redskaber, som hun kan bruge fremover.
Vi kan virkelig anbefale Lise og Hypnoseterapi Vejle, som har været helt afgørende for vores datters trivsel.

Signe Herlev

Jeg vil gerne give min varmeste anbefaling til Gitte fra Hypnoseterapi Vejle. Hun har hjulpet min søn med at overvinde sin angst for blæsevejr på en tryg, professionel og børnevenlig måde. Allerede fra start skabte Gitte tillid og kunne hurtigt hjælpe ham – hun har virkelig gjort en forskel for min søns hverdag. Vi har søgt hjælp hos hende flere gange, og hver gang har hun grebet os og været klar med hurtig hjælp.


Cecilie Kallesøe

Jeg er en ung pige, som har været ved Nicole fra Hypnoseterapi Vejle ca. 4-5 gange. Da jeg kom første gang havde jeg angstanfald minimum en gang i ugen, og bare efter første session var det allerede mindsket til ca. en gang i måned. Og efter et forløb på 3 måneder, har jeg ikke haft et siden jeg startede. Derudover har jeg fået nogle rigtig gode redskaber til at takle og forebygge uro og angst i kroppen, ved både vejledning og selve hypnosen. Så helt klart en anbefaling herfra:)

Michael Brock

Et lille mirakel.

Efter at have prøvet diverse psykologer, terapeuter, læger, så faldt vi over hypnose. Har som barn set hypnoseshows hvor der blev lavet sjov med deltagerne, så var faktisk lidt forbeholden.
Men jeg har den dybeste respekt for Lene, der hjalp vores søn ud af depression, negativitet og lavt selvværd som har præget de sidste par år. 3 behandlinger og en fuldstændig forandret ung mand.
Jeg kan kun give min største anbefalinger til Lene. Vi er dybt taknemlig for hvad du har gjort for Frederik.

Anne-Dorthe Sørensen

Vi kontaktede Gitte efter anbefaling fra en bekendt – til hjælp med vores søn på 11 år, som ikke kunne sove i egen seng.

Vi har følt os i rigtig gode hænder hos Gitte, og min søn har været helt tryg fra første session. Og han har glædet sig hver gang, han skulle afsted.

Efter 4 sessioner sover han nu hver nat på eget værelse, uden at vågne – og han har også haft mod på at prøve en enkelt soveaftale.

Vi giver gerne vores bedste anbefalinger til stedet, og i særdeleshed til Gitte som møder børnene med meget omsorg og forståelse 💙

Louise R. Hallundbæk

For 10 år siden kom et lille mirakel til jorden. En lysende stjernesjæl. Han hedder Noah.
Han er kun 10 år – men mentalt er han på mange måder mere voksen end de fleste voksne jeg kender.
Han har aflæst og afkodet menneskelig adfærd på en måde som mange voksne aldrig når…

Han mærker energistrømninger mellem mennesker. Det er en gave.
Det er en gave for de mennesker som han omgås – og også for ham selv, såfremt han lærer at håndtere –og forstå den.
I de senere år har Noah haft perioder med angst for at (være) sove alene. I starten regnede vi med at det drejede sig om de bevidstheds spring/udvikling som børn gennemlever. Men sådan er det ikke.
Mønstret har været at han har set noget i tv eller hørt noget – eller mærket noget som han er blevet bange for – ofte noget hvor der sker noget uforklarligt hvor man bliver alene -og der ikke er nogen til at hjælpe ham.

Første episode som var meget svær at få styr på udsprang af et børneprogram, hvor et lille mystisk væsen sprøjtede sovegas på dyrene som programmet omhandlede. Så sov de på ubestemt tid. Jeg husker ikke hvordan de kunne vækkes – men der har utvivlsomt været en modgift. Noah blev så bange for denne situation at han i flere måneder ikke kunne falde til ro om aftenen og vandrede meget om natten for at sove hos os/min mand og jeg.

Episoderne har kommet og gået – og vi plejer at kunne få styr på dem og bearbejde det det selv herhjemme. PÅ et tidspunkt fik vi mulighed for at spørge en psykolog til råds – uden at hun skulle tale med Noah selv. Al vejledning har vi benyttet – men episoderne vender tilbage. For ca. 5-6 måneder siden startede en ny, som vi har arbejdet med indtil vi kom hos Louise.

Angst er ikke fremmed i vort hjem, derfor har vi taget det alvorligt og indset at der kan være en sandsynlighed for, at Noah spejler det som han har opfanget fra mor, som er den der har lidt af angst.
Der er historie i familien der også vil kunne give arvelig disposition for angstlignende tanker. Vi har derfor brugt meget energi på at tænke ud af boksen og arbejde med Noahs angstlignende perioder med de redskaber som mor har lært at anvende i forhold til sin egen angst. Uden at “male fanden på væggen” og sygeliggøre Noah. Vi er meget bevidste om at hans sind ligner mors – men at han er helt sin egen og allerede så langt fremme i sin mentale udvikling – og bedre til at håndtere elementer som både mor og far først øver sig på nu i voksen tilværelsen.

Da vi ikke rigtig har kunnet hjælpe ham til at blive tryg ved at sove denne gang – har vi søgt højt og lavt efter hjælp (til selvhjælp) – vi har ikke ønsket at sende ham til psykolog eller lignende da han ikke skal opfange eller blive bekymret for at han er “forkert”/fejler noget.
I vores søgen – tænkte især jeg/mor på hypnose.

Jeg hørte om Louise gennem min mor, som havde overhørt en reference af Louises evner i den 6. Sans i Vejle. Det var længe siden, men min mor kom lige i tanker om det, da vi snakkede om Noah og eventuel hypnose.
Jeg fandt Louises hjemmeside – og kunne mærke at det var det Noah skulle. Jeg tjekkede; inden jeg ringede til hende – også andre hypnose hjemmesider ,og jeg huskede på en hypnotisør, som jeg selv havde gået hos dengang jeg led af angst.

Jeg havde selv en stærk mavefornemmelse af at Louise var den rigtige for Noah, men Louises værdigrundlag, som er flot formuleret på hjemmesiden, er i mit univers en indsigt i den menneskelige psyke/bevidsthed og natur – som er fundamental for al vækst og udvikling og dermed vejen til et liv hvor vi lever vores fulde potentiale ud og får ”fjernet” de begrænsninger og hæmninger som både er kulturelt og arveligt indlejret .
Allerede i telefonen tog Louise sig god tid til at høre på ”problemet”. Hun spurgte om mange ting og samtalen varede næsten et kvarter. Jeg synes det var trygt og vidnede om et menneske der er bevidst om sine egne kompetencer og interesseret i sit arbejde -og i mennesker.

Vi aftalte to tider hvor Noah skulle komme hos hende.
Aftenen inden vores første aftale ringede Louise mig op – og ville gerne spørge uddybende ind til Noahs situation. Jeg var helt målløs fordi jeg synes det var så næstekærligt, for at bruge det mest rammende ord. Jeg har selv tidligere haft min gang hos psykologer, der ikke siger to ord udenfor den betalte konsultation. Hvilket man jo heller ikke forventer – så det var så fin en oplevelse, at Louise brugte tid forinden på at forberede sig. Ydermere åbnede Louise i denne samtale op for, at hun havde en kollega der havde endnu mere erfaring med børne hypnose, som hun kunne henvise mig til, hvis jeg ville være mere tryg ved det.

Min intuition var dog stadig lige stærk omkring at det var det rigtige for Noah som vi havde aftalt, så vi drog af sted til første behandling til den aftalte tid.
Mødet mellem Noah og Louise var let og ubesværet. De talte sammen en times tid inden Louise spurgte Noah om han havde lyst til at prøve at ligge i stolen og blive hypnotiseret. Under samtalen talte de om Noahs angst, hvad han troede der ville kunne gøre ham tryg og hvornår han kunne huske at have sovet godt oma. Han var rigtig god til – bedre end hjemme, til at italesætte hvad han bliver bange for.
Hypnosen blev indledt med en lille øvelse der fastslog at Noah har et stærkt og et magisk sind, der sætter ham i stand til at styre sine tanker. Som mor og menneske var jeg vildt imponeret over denne lidt uortodokse pædagogiske tilgang til hans egen opfattelse af at kunne styre sine tanker. Jeg fik selv lyst til at prøve.
Selve hypnosen gik godt – Noah virkede tryg, men jeg havde en fornemmelse af at han var bevidst om han nu gjorde det rigtigt. Efter hypnosen var han glad og sagde pænt på gensyn.

Vi fik en selvhypnose cd med hjem til hjemmebrug og Louise og jeg vekslede et par ord efter Noah var gået ud.
Louise nævnte adskillelses angst. Om jeg kunne komme i tanker om hvorfor han mon kunne have den følelse. Det tænkte jeg meget på i dagene mellem vores to aftaler.
Allerede efter den første behandling mærkede vi mere ro på Noah. Han havde fået ind hypnotiseret et trygheds anker, som han kunne bruge hvis han blev utryg. De første par aftener fik han brug for ankeret, og har fundet tryghed og ro ved at bruge dette. Han kom ikke op under flere forskellige påfund, han blev liggende i sin seng og sov længe godt. Han kom et par nætter om natten og ville gerne ligge i den store seng, men han kunne nemt følges tilbage til sin egen seng og er faldet til ro igen. Gennembrud…!

Noah fortalte selv en dag at han ikke var så træt i skolen nu, og hans lektie mængde er dalet lidt, da han når mere i skoletiden. Vi oplever altså flere positive elementer end kun den mere rolige søvn.
Et par dage inden anden aftale, ringer Louise hjem igen, for at høre hvordan det er gået. Dette også som en del af forberedelsen af næste behandling. Jeg fortæller her om mine tanker vedr. Adskillelses angst, som hun havde nævnt efter første behandling. Noah har været vant til –og er meget bevidst om, at jeg altid har været bange for at han -og siden også lillebror skulle blive væk for mig eller taget af nogen. Jeg følte ikke selv det fylder så meget mere, men det har det gjort; og særligt mens Noah har været lille. Det kunne måske give en indfaldsvinkel til hypnosen.

Anden behandling var en oplevelse uden lige.
Noah var så godt tilpas og havde glædet sig til han skulle ud til Louise. De snakkede om hvordan det var gået, og om det var dejligt når man sov godt. Noah beskrev også her hans bedre energi i dagtimerne, og at det gjorde ham glad. De snakkede om ting og situationer hvor han følte sig modig.
Hypnosen var så fin denne gang. Der gik kun få øjeblikke så kunne det tydeligt ses, at Noah slappede helt af, hans hænder gled lidt fra hinanden, hans fødder faldt lidt, hans kæbe faldt lidt ned/slappede fuldstændigt af. Og så snorkede han.
Noah har aldrig snorket når han sover, hverken hvis han har siddet halvt op i en sofa eller når han ligger på ryggen – aldrig.
Det var lige før jeg blev nervøs for om han nu kunne vækkes igen.
Men det gik så fint, han nikkede og rystede på hovedet som han ”skulle” – og da de var færdige, vågnede han stille og roligt og var varm og veltilpas – hvor han første gang slog øjenlågene op med det samme, som om han ikke havde været helt så afslappet.
Louise brugte i anden behandling regression med stor succes. Det var en fantastisk oplevelse.

Vi har nu en tryg og frisk dreng på 9. dag efter anden behandling. Han er rolig og veltilpas om aftenen, når han skal i seng. Han sover tungt og roligt. Enkelte nætter kommer han i soveværelset i forbindelse med toilet besøg, men han går pænt tilbage i sin egen seng og falder i søvn uden en voksen bisidder.

Det er fantastisk – og jeg er så taknemmelig. Tak Louise.

Louise R. Hallundbæk Sørensen.

Anne-Dorthe Sørensen

Vores datter har haft angst for tordenvejr. Hun kunne slet ikke komme udenfor en dør, hvis bare der var den mindste sky på himmelen. Hun var simpelthen rædselsslagen for at der så ville komme lyn og torden.

Allerede efter en behandling ved Susanne, kunne vi mærke en forskel. Og her efter 3 behandling er der ikke mere nogen angst.
Vi er så taknemlige for den fantastiske hjælp vores datter har fået af Susanne og kan/vil varmt anbefale hende. Tusind tak

Marianne Feddersen

Min 16-årige datter lider af kronisk nældefeber og angioødemer og efter endnu et langvarigt udbrud uden bedring af højdosis medicin, måtte der gøres noget andet:

Efter blot en hypnosebehandling hos Susanne var der en klar bedring i antallet og størrelsen af nælderne. Efter 4 behandlinger har min datter nu haft flere dage helt uden nælder, ligesom hun er sluppet helt af med sine angioødemer, hvilket er en kæmpe befrielse og lettelse.


Min datter og jeg kan på det varmeste anbefale Susanne – ikke blot er hun super dygtig, men hun er også rigtig sød, imødekommende og forstående.

Marie Louise Hansen

Vores datter på 10 år begyndte i januar 2017 pludselig at lide af angst. Det kom fra den ene dag til den anden. Sille har altid været en lidt ængstelig pige, men det overraskede os da hun en aften fik et decideret angstanfald, som sidenhen har fyldt meget både hos Sille og i familien.

3 ud af 4 dage måtte vi skiftevis tage med Sille i skole og de fleste af gangene sidde enten inde i klassen eller, på en god dag, ude på gangen.

Dette med stor konsekvens for arbejde- og familieliv.

Vi har gået i Cool Kids forløb men uden den store effekt for Sille. Sille oplevede at Cool Kids forløbet pressede hende for meget og hun bakkede på de kognitive opgave og eksponeringer.

Efter snak med Louise aftalte vi 3 sessioner for Sille. Inden havde Louise talt med både min mand og jeg.

Allerede efter første terapi kunne vi mærke en forandring på Sille.

Denne forandring fortsatte med at udvikle sig gennem forløbet hvor vi oplevede en gradvist stærkere og mere rolig pige, som nu kunne sove om natten og stod op om morgenen med skole-mod.

Vi endte med at komme til 4 terapier, men hvad betyder det når vi nu har en glad pige som tror på sig selv og ikke længere er bange for opkast og nu kan gå i skole? Besøgene hos Louise har forandret hele familiens hverdag. Og vi har nu en glad pige igen.

Brian Stjernholm

Valdemars problem bestod af en meget voldsom, nærmest panisk angst for vejret. Specielt blæst gjorde ham meget bange.
Angsten opstod efter en tid med flere kraftige storme, hvor bl.a vores havemøbler og trampolin blæste omkring i haven. I Valdemars bevidsthed blev det til at ALT kunne “flyve” væk. Han var bange for om bilen ville flyve væk, han var bange for om jeg ville flyve væk, når jeg var ude at løbe selv i let vind, og generelt ville han slet ikke uden for en dør, hvis der blot var den mindste vind. Og hans reaktion var den samme hver gang. Panisk gråd og råb om at fx de ting der var i haven skulle bæres ind.

Om morgenen når vi skulle afsted, var han fuldstændig opløst af gråd, lige så snart vi bad ham om at tage jakke på. Med det vejr vi har i Danmark, udspillede dette scenarie sig meget ofte, når vi skulle ud af huset.
Også Valdemars sociale liv “tog skade” da det blev svært for ham at deltage i yndlingsfritidsaktiviteten fodbold.
Det påvirkede efterhånden hele familien rigtig meget, og efter anbefaling fra en veninde der havde gode erfaringer fra tidligere, tog vi kontakt til Louise, for at høre om hypnoterapi kunne være en mulighed for Valdemar.

Louise havde en meget professionel tilgang til vores henvendelse. Hun var meget ærlig omkring, at Valdemar umiddelbart var for ung til at hun kunne bruge traditionel hypnoterapi, og at hun umiddelbart havde svært ved at vurdere, hvorvidt hun kunne hjælpe Valdemar.
Situationen var dog så desperat i vores lille hjem, at vi på trods af Louises forbehold gerne ville prøve om hun kunne hjælpe ham.

I flere omgange ringede Louise for at forberede sig på Valdemar. Hun talte en masse med min hustru, så hun på forhånd lærte Valdemar at kende, og fik et indblik i hvad han gik op i mv.

Da Valdemar kom på besøg første gang, var der “dækket op” med hans yndlingslegetøj, og han fandt hurtigt tillid og tryghed ved Louise.

De to talte sammen i lang tid, og hun fik gjort “blæsten” som var den primære angstkilde til en del af en historie, så Valdemar kunne relatere til den på en anden måde end med angst. Samtidig fik hun via en samtale om Ben10 (tegnefilmshelt), lavet et “håndtegn”, som Valdemar kunne bruge til at skabe trygehd når han blev bange.

Efter 2 behandlinger, var Valdemars bevidsthed omkring vinden fuldstændig ændret. Nu kunne han godt blive bange, men kort efter ville han stoppe op og sige fx “Nå nej, jeg er jo ikke bange for vinden mere”, eller nogle gange registrerede han blot, “Det blæser meget”, og så legede han videre.

Fodbold blev genoptaget og han er så glad for at komme afsted.

Alt i alt har det været en kæmpe succes for os at bruge Louise til behandling af Valdemars angst.

Anne Westergaard

Vores søn på 9 år har været hos Gitte 3 gange. Vi valgte at give det et forsøg fordi han havde fået en voldsom uro og nærmest frygt når han skulle puttes. Det kunne blive så voldsomt, at han kastede op.

Vores søn var tryg ved Gitte fra første gang han så hende. Hun stråler også af varme, nærhed og ro, og det gjorde, at vores søn med smil gik med Gitte og lod mig sidde og vente 😊

Han har sammen med Gitte fundet ud af hvad der lå til grund for den uro og frygt og i dag har han en fantastisk ro.
Putning og natten er nu hyggelig og god for os alle ❤️😊

De varmeste og bedste anbefalinger fra os til Gitte.

De bedste hilsner Anne

Anja Krabbe

Nogen gange er vi forældre ikke klædt på til, at hjælpe vores egne børn/barn og selv om vi prøver og prøver, så bliver det måske kun til flere negativ tanker i barnet og det kan blive som ringe i vandet og gøre mere og mere ondt inde i barnets sind.
En af mine børn har jeg ikke kunne hjælpe selv og det vidste vi begge 2 og at nu måtte vi gører noget andet, ikke at vi ikke havde prøvet DET HAR Vi, men kun noget brugbart til lige nu og herog ikke noget der hjalp ret længe.

Gudrun og jeg var godt klar over, at jeg ikke kunne hjælpe hende og hun var også godt klar over, at det vil kræve noget af hende og har man som Gudrun, kæmpet med noget indeni i 2 1/2 år, ja så er man heller ikke selv i tvivl om at nu er nok, nok
Nu får hun hjælp og det er sgu en fantastisk følelse, at se når den lille blomst begynder at løfte hovedet og smile og vise sig som den fantastiske blomst hun er.
Gudrun er særlig sensitiv og det gør bare at den blomst nogen gange får hård blæst og skal have egne redskaber til at stå fast.
Tvivl ikke på at give andre små blomster lidt redskaber med her i livet, så de står bedre fast og kan rumme alt det, der sker omkring dem og med dem.

Bare en lille hilsen fra mor i venteværelset

Louise Aagaard

Min søn har været igennem et hypnose forløb hos Susanne med baggrund i angst for hunde. Allerede efter een seance oplevede vi en kæmpe forskel. Det er fantastisk den effekt det har haft, og vores søn er nu ikke længere angst for hunde. Det er så befriende for ham, og vi er mega taknemmelige. Jeg vil anbefale alle at give det en chance. Vi havde ikke turde håbe på, at det kunne gøre SÅ stor en forskel som det har, det virker altså bare De varmeste anbefalinger herfra.

Henriette Veje

Min datter har fået 3 behandlinger ved Ellen. Min datter havde det meget dårligt, hver gang hun skulle fremlægge på klassen (går i 8. kl.). Det har gjort UNDERVÆRKER, og hun klarer det rigtig fint nu. Var oppe at fremlægge i 30 min m klassekammerat med 15 minutters taletid forleden, de fik et stort 10-tal! De bedste penge vi har givet ud.

Mvh
Henriette Veje

Agnete Rundkvist

Super god og professionel sted. Dygtige til at arbejde med børn. Vores søns angst for at sove ude forsvandt på tre behandlinger. Helt fantastisk.

Karina Lynge

Vores søn fik konstateret en funktionel lidelse og blev tilknyttet fysioterapi og psykolog på sygehuset.
Gennem en bekendt blev vi anbefalet hypnoseterapi, ved Susanne.

Han har været igennem et forløb ved hende, der på det kraftigste har medført, at han langsomt, men sikkert er på vej tilbage.
Værd at nævne er, at efter vores søn havde været ved psykologen to gange, opfordrede hun til, at vi fokuserede på hypnoseterapien, da behandlingsformen dels er meget mild, men også har vist gode resultater i forbindelse med funktionelle lidelser. Så fuld opbakning fra hende til terapiformen også.

Igennem behandlingen ved Susanne har han fået mange værktøjer med, som han allerede nu bruger, men også kan bruge fremover.

Vi kan derfor på det varmeste anbefale Susanne og hypnoseterapi, Vejle.

Bettina Burgdorff

Hej Louise.

(Nedenstående er en mail fra Sahra´s mor)

Min datter har efter at have været hos dig givet udtryk for, at hun synes, at hun føler sig mere selvsikker og nu mere og mere tør markere sig mundligt i skolen.
Hun har ikke haft problemmer som sådan med det faglige, men når det ikke handlede om det skriflige så haltede det. Hun har ikke i nogle år haft mod/lyst til at sige noget i klassen eller på skolen. Hun har været bange for at blive grinet af, hvis hun svarede eller sagde noget forkert.
Men nu tør hun mere og mere åbne op og hun tænker “PYT”, hvis hun skulle give et forkert svar m.m. Fra at være usynligt mundligt er hun ved at åbne mere og mere op og vise hvad hun indeholder og kan – og ikke kun skriftligt via tests og div. afleveringer. Hun er på vej fremad og processen vil naturligvis fortsætte, men hun er godt på vej og er ved at “blomstre”.
Hun har været meget glad og tryg ved at tage afsted ( efter 1. besøg ) og hun har været helt “høj” og i super godt humør efter at have været afsted.

(Nedenstående er en mail fra Sahra selv)

Sahra:

Jeg har desværre igennem de sidste ca. 4 år haft problemmer med at turde sige noget henne i skolen – efter en ubehagelig oplevelse i skolen ved en engelsklærer, som gjorde alle opmærksomme på de forskellige fejl vi lavede i engelsk og gjorde grin med os. Jeg har af denne grund i sin tid valgt at det nok var bedre – at ikke sige noget end at blive gjort ked af. Jeg har siden denne episode ikke været glad for engelsk og føler mig meget dårligt i dette fag. Han ødelagde det nok for mig der….
Efter at have været hos Louise har jeg fået modet til at turde springe frem og række hånden op og svare – også selv om jeg ikke er 200 % sikker på at jeg svarer rigtigt. Jeg tænker mere at det jo ikke gør noget hvis jeg svarer forkert, for det gør de andre jo også. Jeg springer ud i tingene og er mere mig selv i stedet for at sidde og gemme mig, som hidtil.

Med venlig hilsen
Sahra og Bettina Burgdorff Christiansen Wind, Grindsted