Hypnose mod spiseforstyrrelser

Hypnose mod spiseforstyrrelse er en behandlingsform, der hjælper med at ændre de ubevidste tanker og følelser, der styrer forholdet til mad, krop og kontrol. Hypnose arbejder med underbevidstheden for at opløse destruktive mønstre og skabe et mere balanceret og trygt forhold til spisning. Denne proces fremmer selvaccept, ro og indre stabilitet, så kroppen og sindet kan samarbejde igen. Mange oplever større frihed, bedre selvforståelse og varig forandring efter behandlingen med hypnoseterapi mod spiseforstyrrelse.

Et udpluk fra de mere end 15.000 klienter, som vi har hjulpet

Hypnose mod spiseforstyrrelser

Med hypnoseterapi mod spiseforstyrrelser, arbejdes der målrettet mod at identificere de underliggende følelsesmæssige mønstre, der er årsagen til en spiseforstyrrelse. Igennem hypnoseterapien opnås der et stadie af ekstra modtagelighed, der gør det muligt at arbejde målrettet med de uhensigtsmæssige mønstre samt årsager til spiseforstyrrelsen.

Vores hypnoseterapi mod spiseforstyrrelser går til roden af problemet ved at løsne ubevidste mønstre, der driver uhensigtsmæssige vaner, frem for blot at dæmpe symptomerne på overfladen. Det betyder, at vi arbejder med årsagsterapi frem for blot at symptombehandle. Vi tror på, at spiseforstyrrelsen er et symptom på noget mere dybtliggende og de usunde spisevaner er en reaktion på det, der er i ubalance. 

Uanset om du kæmper med anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning eller andre uhensigtsmæssige spisemønstre, kan hypnoseterapi mod spiseforstyrrelser give dig styrken til at bryde fri, få modet, kontrollen og selvværdet tilbage og omfavne livet fuldt ud.

Hvordan hjælper hypnose mod spiseforstyrrelser?

Hypnose mod spiseforstyrrelser skaber en naturlig afslappende tilstand, hvor din underbevidsthed åbner sig for at bearbejde de følelser og tanker, der ligger bag dine spisevaner. I denne afslappede fase leder terapeuten dig gennem øvelser, der hjælper med at identificere og ændre de negative mønstre, så du kan reducere impuls og opbygge et sundere forhold til din krop. Hypnoseterapi mod spiseforstyrrelser virker ved at mindske den emotionelle belastning, der ofte udløser usund adfærd, og erstatter den med positive vaner, der fremmer selvaccept og kontrol.

Hvad er spiseforstyrrelser?

Spiseforstyrrelser er alvorlige psykiske tilstande, der involverer forstyrrede mønstre omkring mad og spisning, der er knyttet til et forvrænget billede af egen krop eller dybe emotionelle konflikter. De går ud over almindelige kostvaner og kan blive en vedvarende kamp, der truer både fysisk sundhed og mental balance.

Tegn på spiseforstyrrelser kan omfatte:

  • Emotionelle indikatorer: Overvældende angst for vægt, konstant fokus på mad eller krop, samt følelser af skam eller manglende værdi.
  • Kropslige signaler: Drastiske vægtændringer, udmattelse, problemer med fordøjelsen, skader på tænder eller hormonelle forstyrrelser.
  • Adfærdsmæssige mønstre: Ekstrem begrænsning af mad, perioder med overspisning, brug af opkastning eller intensiv træning som kompensation.


Almindelige former inkluderer anoreksi med fokus på vægttab, bulimi med cyklusser af overspisning og opkast og binge eating disorder med ukontrolleret indtag. 

Hvorfor får man spiseforstyrrelser?

Spiseforstyrrelser udvikler sig ofte gennem en samspil af biologiske, psykiske og miljømæssige faktorer, der skaber en øget sårbarhed over for usunde mønstre. Hypnose mod spiseforstyrrelser hjælper med at afdække og løse disse mønstre. 

De primære årsager kan være:

  • Biologisk arv: Genetiske tendenser øger chancen, især hvis familiemedlemmer har haft lignende udfordringer eller relaterede mentale lidelser.
  • Psykiske udfordringer: Lavt selvværd, undertrykt angst, depression eller oplevelser fra opvæksten kan udløse et ønske om kontrol gennem mad.
  • Miljømæssigt pres: Kulturelle idealer om udseende, indflydelse fra sociale medier eller negative kommentarer kan forstærke et skævt selvopfattelse.
  • Livets belastninger: Højt stress, store forandringer som teenageår eller personlige tab kan udløse eller forværre sårbarheden.

 

Med hypnoseterapi mod spiseforstyrrelser arbejder vi systematisk med disse faktorer for at identificere, udrede og løse den underliggende årsag til din spiseforstyrrelse.

HYPNOTERAPEUTISK TEAM MED SPECIALISERING I SPISEFORSTYRRELSER, ANGST OG SELVSKADE

🤎 VORES TILGANG
Vores tilgang til at hjælpe vores klienter med spiseforstyrrelser er markant anderledes end hvad de fleste af vores klienter har oplevet andetsteds.
Vi arbejder ud fra, at spiseforstyrrelsen er et symptom, som er kommet på baggrund af noget andet, som smerter i klientens liv. Vi ser ikke spiseforstyrrelsen som en fjende, der skal bekæmpes, men derimod som en adfærd der er kommet ind i klientens liv på et tidspunkt, hvor klienten havde behov for noget som klienten ikke selv kunne mestre på daværende tidspunkt.
 
🤎 VORES ERFARING
Vores erfaring er, at det som oftest er selvværdsproblematikker, små/store traumer samt frygt for tab af kontrol, der ligger til grund for, at mennesker udvikler en spiseforstyrrelse.
Så det er DET vi skal arbejde med. Dét der ligger til grund….roden…årsagerne 🦋
 
🤎 TEAMET BAG
Hvem er vi så? Og hvorfor skal I vælge os som jeres støtte til vejen ud af spiseforstyrrelse og selvskade? På billedet ser du fra venstre:
 
🔹Kamilla: Kamilla har, foruden at være uddannet hynoseterapeut også en 4-årig psykoterapeutisk uddannelse. Kamilla har arbejdet i 19 år i psykiatrien med unge mellem 12 og 22 som har haft det allersværest, herunder unge med spiseforstyrrelser, selvskade og angst.
 
🔹Lise: Lise er familie- og ungeterapeut, naturvejleder, psykoterapeut og hypnoseterapeut. Lise tilbyder sin ekspertise til hele familien og kan rumme jer når det er allersværest.
 
🔹Herudover er der Louise som er hypnoseterapeut og eksam. psykoterapeut. Louise har de sidste 10 år undervist og uddannet andre hypnoseterapeuter herunder i dybdegående behandling af traumer, angst og spiseforstyrrelser.
 

Et hypnoseterapiforløb/familieterapiforløb hos Hypnoseterapi Vejle kan bl.a. bestå af:

💚 At du får forståelse for hypnoseterapiens kraftfulde effekt som dybdegående og forløsende terapiform.
💚 At du får indsigt i dig selv, dine egne handlemønstre, kerneantagelser og overbevisninger som ikke støtter dig. Får hjælp til at ændre disse til støttende og positive overbevisninger.
💚At få bearbejdet og ændret det, som hindrer dig i at leve et livgivende liv i balance.
💚 At kunne se ind i jer selv, som familie (ved unge under 18) og få den støtte og vejledning I har behov for, for at være i det svære og komme bedst muligt ud på den anden side.
💚 At opdage og genfinde alle de styrker og ressourcer, der er i dig/jeres familie allerede

Hvilke typer spiseforstyrrelser kan hypnose hjælpe med?

Hypnoseterapien kan tilpasses til at hjælpe med en række spiseforstyrrelser, herunder anoreksi, bulimi og binge-eating (overspisning). Ved at arbejde med dit underbevidste sind kan hypnose hjælpe dig med at opnå en dybere forståelse af dine adfærdsmønstre og følelser. Det kan også hjælpe med at udvikle nye, sundere copingmekanismer for at erstatte de dårlige vaner. Uanset typen af din spiseforstyrrelse, kan hypnose hjælpe dig med at bryde de underliggende årsager og fremme en mere positiv selvopfattelse og sunde spisevaner.

Hvilke former for spiseforstyrrelser findes der?

Anoreksi – nervøs spisevægring

En person med nervøs spisevægring er ekstremt bange for at tage på. Hun har en forvrænget kropsopfattelse og ønsker ofte, trods det at hun allerede er undervægtig, at tabe sig endnu mere. Hun kan være ekstremt optage af både kost og motion og i værste tilfælde både afførings- og slankemidler.

Bulimi

Bulimi er kendetegnet ved anfald af voldsom overspisning for derefter at forsøge at komme af med maden igen, som oftest ved opkast. Personen med bulimi oplever således tab af kontrol i forhold til overspisningerne. Personer med bulimi er ofte normalvægtige og ca 4% af unge piger/kvinder, lider af bulimi.

Vi har ofte oplevet, at vores klienter kan lide af både anoreksi og bulimi. 

Binge Eating Disorder

Er når mennesker tvangsspiser uden at gøre noget for at regulere vægten og dermed bliver overvægtige. Tilstanden kaldes Binge Eating Disorder, BED. 

Hvorfor har man en spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelser er en tilstand, der kan opstå som følge af en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Biologisk kan genetiske prædispositioner spille en rolle. Psykologisk kan lavt selvværd, perfektionisme, og følelsesmæssige udfordringer som angst og depression bidrage til udviklingen af en spiseforstyrrelse. Sociale faktorer inkluderer pres fra samfundet omkring kropsidealer og traumatiske oplevelser. Årsagerne kan være mange, hvilket gør det vanskeligt at pege på én enkelt årsag til spiseforstyrrelser, men forståelsen af årsagen kan være nøglen til effektiv behandling. 

Spiseforstyrrelser og aflederadfærd

Når vi, som mennesker, oplever en følelse som “vi ikke vil være sammen med”, så kan vi, bevidst eller ubevidst, begynde at aflede på denne følelse. Mange af os kender det som “overspringshandlinger” men mere dybdegående ville vi kalde det for “aflederadfærd” eller “behovskompenserende adfærd”. Her oplever klienten, at reagere på en følelse med noget andet end det, følelsen egentlig har brug for. Det kan for eksempel være: 

  • jeg er ked af det. Jeg kan ikke være i ked-af-det-heden, så jeg går hen og trøstespiser
  • jeg er bange for, at jeg bliver svigtet igen. Hvis jeg spiser mig meget tyk er der en god grund til, at ingen vil være sammen med mig. Det er lettere for mig at forholde mig til.
  • Jeg mangler kontrol. Jeg er utryg og mærker uro. Jeg har brug for at berolige mig selv men det kan jeg ikke, så derfor finder jeg andre måder, at skabe kontrol på.

Hvordan hjælper hypnose mod spiseforstyrrelser?

Hypnose er en terapiform mod spiseforstyrrelser, der fokuserer på at arbejde med de underliggende årsager, der bidrager til spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi, og overspisning. Gennem anvendelse af hypnose, der er en tilstand af dyb afslapning og forhøjet opmærksomhed, arbejder terapeuten med dig for at udforske og ændre de negative tanker og følelser, der ligger til grund for dine usunde spisevaner. Hypnoseterapien hjælper med at øge din selvbevidsthed og selvkontrol, samtidig med at den fremmer positive ændringer i adfærd og holdninger til mad og krop. Ved at arbejde med roden af problemet, tilbyder hypnose en vej mod langsigtede forbedringer i spisemønstre og selvopfattelse.

Hvordan arbejder vi?

Vores erfaring er desværre, at den behandling, som særligt de unge piger, der kommer til os i klinikken, tidligere har oplevet, ikke har hjulpet dem ret meget. Vores oplevelse er, at det skyldes, at der er ALT for meget fokus på selve symptomet: spiseforstyrrelsen og ALT for lidt fokus på det, der i virkeligheden kan hjælpe klienten. 

Tilgangen til behandlingen af spiseforstyrrelser er nemlig ALTAFGØRENDE for om klienten opnår succesfuld forandring.Og noget af det allermest essentielle, når man arbejder med klienter med spiseforstyrrelser er, vigtigheden i IKKE at  arbejde med spiseforstyrrelsen som en fjende, der skal bekæmpes.

Tværtimod. En spiseforstyrrelse er et symptom på, at noget andet i uorden. At noget er ubearbejdet eller undertrykt. Og det er DET vi skal arbejde med. Dét, der smerter eller dét der er gået i stykker inde i klienten.

Det er vigtigt, at vi ikke bare får hakket lidt af ukrudtsbladene væk men derimod arbejder med det grundlæggende. Med roden.

Kan man blive rask fra en spiseforstyrrelse?

Ja, i de fleste tilfælde oplever vores klienter, at hypnoseterapien og den tilgang vi har er en stor støtte i behandlingen af deres spiseforstyrrelse.

Herunder kan du eksempelvis læse anmeldelsen fra Kristian, en glad far til en 12 årig pige som, efter et længere behandlingsforløb med konventionel behandling, fik hjælp hos os med ganske få sessioner. 

Kamilla er den terapeut hos Hypnoseterapi Vejle som primært arbejder med klienter med spiseforstyrrelser. Det er hendes speciale. Kamilla har arbejdet i psykiatrien i 19 år og har herudover en 4-årig psykoterapeut-uddannelse. Dette giver hende en meget faglig stærk ballast som hypnoseterapeut og betyder, at hun både ser det unge menneske som lider af spiseforstyrrelsen OG kan have samtaler med forældrene. Og hvordan man kan komme ud på den anden side og hvad der skal til.

Og ikke mindst at det KAN lade sig gøre. 

Spiseforstyrrelsen er kommet ind i dit liv af en grund. Og det at se den som en fjende, har ikke hjulpet ret mange..

Anmeldelser om spiseforstyrrelser

Mikela

Fra mit hjerte – kan jeg varmt anbefale – Hypnoseterapi Vejle.

Jeg tog kontakt til Hypnoseterapi Vejle i håb om at få hjælp til min frygt for tab af kontrol – spiseforstyrrelse.

Jeg har haft 4 behandlinger hos Lise – og som har været den helt rigtige terapeut for mig. Lise er kompetent, kærlig og nærværende – og allerede efter 1. behandling følte jeg mig tryg i hendes selskab.

Lise har hjulpet mig med at finde ro og kontakten til mig selv igen – og der er allerede sket en stor forandring og udvikling!

TAK er kun et fattigt ord – for jeg kan ikke udtrykke min dybeste taknemmelighed nok gange.

Kan varmt anbefale Lise! Fantastisk dygtig <3

Amanda Carlsen

Jeg startede i et forløb hos Lise i slut november måned, hvor jeg stod i mit livs krise – jeg havde netop sygemeldt mig fra mit job, og min spiseforstyrrelse havde overtaget mit liv. Jeg havde forinden været gennem en masse lægeundersøgelser og havde også været gennem et psykologforløb, men uden resultat, hvad angik mine tanker om mad/kalorier og overdreven motion.

Efter 5 behandlinger hos Lise, har jeg nu fundet troen på, at jeg kan komme min spiseforstyrrelse til livs. Jeg har fået ryddet op i en masse tanker og følelser, og jeg har, vigtigst af alt, tilgivet mig selv, og jeg forstår nu, hvorfor jeg endte så lagt ude med en spiseforstyrrelse i en alder af 29 år.

Jeg vil give min varmeste anbefaling til Hypnosehuset Vejle og især Lise, som har været en kæmpe hjælp for mig! Jeg kan nu holde hviledage fra fitnesscenter uden dårlig samvittighed samt spise uden overdrevet fokus på, hvad maden indeholder af kalorier! Jeg nyder nu livet, og jeg har taget kontrollen tilbage – og jeg kan nu nyde at være social med familie og venner, hvor jeg er nærværende og nyder den mad, som jeg har lyst til!

Anne-Kirstine

Jeg giver Kamilla mine varmeste anbefalinger. Jeg er dybt taknemmelig for de forandringer der er sket i mit liv, og Kamilla har været en stor hjælp for mig.



Jeg har i næsten halvdelen af mit liv, lidt af bulimi, og voldsom migræne. Efter at have været ved Kamilla 1 gang, var jeg færdig med at kaste op efter hvert måltid. Jeg har været ved Kamilla flere gange og er enormt overvældet og taknemmelig over den forandring jeg har fået i mit liv.



Jeg føler at jeg har fået kontrollen over min hverdag tilbage, hvilket er helt fantastisk.



Jeg har fået en meget bedre kontakt til mig selv, og min migræne fylder slet ikke så meget mere. Jeg føler mig oprigtig på en måde jeg ikke har gjort i meget længe, og jeg er meget glad for min nye hverdag, uden så meget fokus og energi på bulimi og sygdom.



Mit selvværd er vokset utrolig meget, og jeg har fået troen på mig selv tilbage. Jeg har de sidste måneder formået at sætte mig mål, som jeg faktisk tror på, og derudover lykkedes det mig at opnå dem. Derudover har jeg fundet min indre ro, hvilket er en enorm forandring for mig.

Kristian Damsgaard

Vores datter på 12 år havde haft svær spiseforstyrrelse i godt 1 1/2 år og hun havde modtaget konventionel behandling i næsten 5 måneder uden for alvor at kunne spise normalt igen. Efter tre sessioner ved Ellen med speciale i spiseforstyrrelse ved klinikken, udviste vores datter fornyet mod på livet og var i stand til at sige fra og kunne sige efter en times spekulation på bagsædet, at hun behøvede at gå nye veje – for at bryde mønsteret med de to små måltider. `At være normal er at spise de tre hovedmåltider, og jeg begynder med morgenmad på mandag !’.

Vi kan varmt anbefale Hypnoseterapi i Vejle som en brik i puslespillet med at afdække årsagerne og som en metode til at kurere spiseforstyrrelsen og dets årsager.

En taknemlig familie i Østjylland. 

Trine Kjeldsen

Jeg kan klart anbefale hypnoseterapi hvis man er indstillet på at ville have hjælp. Jeg var til hypnose hos Ellen, som er en super sød, passioneret og dejlig person, der klart har styr på hvad hun arbejder med. Hun har hjulpet mig gennem en spiseforstyrrelse, og jeg har efter behandling fundet meget mere ro i mig selv, og tæt på at have overvundet sygdommen. Tak for hjælpen.

Anja Knudsen

Jeg kan klart anbefale hypnoseterapi, hvis man er indstillet på at ville have hjælp. Min datter var til hypnoseterapi hos Ellen, som er en super sød, passioneret og dygtig behandler. Hun har hjulpet min datter gennem en spiseforstyrrelse, og hun har efter behandling fundet mere ro i sig selv. Hun er tæt på at have overvundet sygdommen. Uden hypnoseterapien var vi ikke kommet så langt. Tusind tak for hjælpen.