HYPNOSE MOD DEPRESSION – BLOT TO BEHANDLINGER

- Kvinde fra Ålborg

I februar 2014 var jeg hos egen læge pga. depression. Jeg havde 5 uger forinden lagt de piller på hylden, som jeg har taget igennem lang tid. De sidste 10 år har jeg haft brug for dem periodevis, men de

sidste 4 år har jeg taget antidepressiv medicin konstant.
Medicin som min læge sagde, jeg skulle tage resten af mit liv…

Af forskellige grunde holdt jeg op, uden at snakke med min læge om det. Jeg har aldrig kunne forlige mig med at tage antidepressiv medicin. Joh en periode, men at jeg skulle tage det altid, havde jeg svært ved at acceptere.
Jeg flyttede, sammen med min familie til Ålborg, i februar måned og skiftede derfor læge. Det var denne læge, jeg snakkede med i februar, da det
mildest talt ikke gik godt med at være medicin fri. Den korte version er, at denne læge ikke mente, det var løsningen, at
jeg tog medicin. Han var ikke af den holdning, at jeg skulle tage medicin resten af mit liv, men mente, at jeg måtte finde ind til,
hvorfor jeg havde brug for medicinen.

Her kunne jeg så fortælle ham, at det var forsøgt på mange måder. Jeg har talt med adskillige psykologer og også psykiatrien har jeg været i
kontakt med. Jeg har læst bøger, gået til diverse alternative behandlere osv osv.

“Har du prøvet hypnoseterapi, spurgte han?”, og det måtte jeg sige nej til. Han fortalte, at han havde været i kontakt med flere, der havde
gode erfaringer med hypnose, men det var kun et forslag, han ville gerne udskrive medicin til mig, hvis jeg mente, jeg havde brug for
det.

Godt så! Her troede jeg bare, at jeg skulle fortsætte med min medicin. Jeg orkede næsten ikke at snakke med flere mennesker om min situation,
men hvis nu? Jeg måtte give det en chance. Efter søgning på nettet fandt jeg Louises hjemmeside. LANGT fra min
bopæl, men der var bare noget meget tiltalende og trygt ved hendes
side.

Jeg fik lavet en aftale, og Louise mente, der skulle 3 gange til, da jeg havde en “massiv bagage” med mig.
Jeg var hunde ræd for ikke at kunne “tage imod” hypnose, og præstationsangsten var til at føle på, men det blev gjort til skamme.
Louise var som håbet, sød og ligetil, men samtidig udstrålede hun en sikkerhed i der hun laver.
Da jeg kørte hjem første gang var jeg glad og lettet. Det var gået fint. Havde fået en god snak med Louise, og jeg kunne høre, hun
allerede havde fundet ind til, hvilke problemer jeg havde. Samtidig havde jeg været under hypnose, og det var en dejligt oplevelse.
Afslappende og glad følte jeg mig under og efter.

2. gang var en helt vild oplevelse. Louise havde fortalt, at det var efter 2. behandling med hypnoseterapi jeg kunne forvente størst effekt. Og det skal jeg love for!
Det var utroligt, hvad hun opnåede på denne ene gang. Da jeg kørte derfra følte jeg mig hel, varm, glad og fuld af håb for fremtiden.
For første gang i mit voksne liv, følte jeg mig voksen. Ikke som en lille pige, der har brug for kærlighed og anerkendelse. Det var så
pragtfuldt.

Jeg følte mig lykkelig!
Her en uge efter kan stadig mærke lykken og se resultaterne. Jeg føler mig mere værd, kan nemmere og på en mere ligeværdige måde, snakke med
andre mennesker. Har ikke de tilbagevendende mareridt drømme mere og har fundet en ro og en glæde i mig selv.
Med de mange år, jeg har døjet med min psyke er det med så meget glæde, at jeg nu kan se frem til et liv uden at dunke mig selv oveni
hovedet hele tiden. Uden uger, hvor flertallet af dagene er triste. Uden depression!
Det er slut! Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Nu skal jeg have gode og dårlige dage som alle andre, på godt og ondt. Ikke slæbe rundt med et manglende selvværd, der drænede mig
fuldstændig. Det lyder vildt, men det er det også!!!

Stort tak til Louise, og den læge, der gav mig puffet til at gøre noget, istedet for at fortsætte med at dæmpe symptomerne.
Jeg er bare så glad!

Jeg har lige været hos Louise for 3. gang, men da jeg ikke følte, der

var mere omkring mit selvværd/depression, aftalte vi, det skulle handle om sund levevis, så det handlede seancen om i dag. Så nu er jeg
spændt på det.

Af hensyn til mit arbejde er jeg desværre nødt til at være anonym, selv om jeg har lyst til at råbe ud til hele verden, at jeg har fået
mit liv igen. Jeg håber, andre vil give sig selv samme mulighed som jeg har gjort.
Det er det hele værd.

Kvinde fra Aalborg, 46 år.