TRISTHED, KED AF DET, INDADVENDTHED

- Anne Dorthe Wiin Sørensen

I en periode på 10 måneder, oplevede jeg at blive mere og mere trist, indadvendt, jeg følte mig ked af det langt ind i min sjæl uden nødvendigvis at kunne fortælle hvorfor jeg var ked af det, og følte jeg var endt i ét stort sort hul. Jeg følte mig handlingslammede, og anede ikke hvordan jeg skulle komme videre, så livet igen gav mening.

Jeg ønskede at finde tilbage til mig selv, blive glad igen, at tillade og mestre de negative og depressive tanker på en sådan måde, at jeg næste gang de dukker op, ikke ender i det samme sorte hul. Jeg ønskede at bevæge mig dybere ned i forståelsen for mine egne følelser og adfærdsmønstre, for at skabe en forståelse for, hvorfor jeg følte netop som jeg gjorde.

Samtalerne inden hypnosen kortlagde og tydeliggjorde dels mine følelser, min adfærd og ikke mindst de udfordringer jeg ubevidst har taget med mig hele livet. Flere gange under disse samtaler, oplevede jeg pludselig en mening med tingene.

Hypnosesessioner tog udgangspunkt i samtalerne før hypnosen, hvilket skabte en tryghed hos mig. Jeg fik en masse billeder i hovedet under hypnosesessionerne, som jeg ikke altid kunne forklare eller tilføre en dybere mening på daværende tidspunkt. Men efter hver hypnosesession, oplevede jeg en dybere forståelse af min fortid og følelser, som har været ubearbejdet bagage. Det har været sindssygt hårdt at mærke alle disse følelser igen, og arbejde med dem, men det har været det hele værd. Jeg er overrasket over hvor stor en effekt hver hypnosesession har haft på mig.

  • Jeg føler mig glad og lettet og har opdaget effekten af tankens kraft.
  • Jeg er smilende og glad igen, jeg er ikke så træt længere, jeg har fået overskud til at gøre ting der er gode for mig, har fundet glæde ved at træne igen, og har færre kropssmerter.
  • Jeg tænker automatisk meget mere positivt. Jeg tager udfordringer meget lettere. Jeg bliver stadig påvirket af andres negativitet, hvilket gør jeg tager afstand fra dette på en naturlig måde, og helt ubevidst forsøger at tale positivitet ind i andres udfordringer og negative holdninger. Jeg har fået vendt min handlingslammelse til at være handlingskraftig, og tænker generelt meget positivt om mig selv, hvilket jeg fik tydeliggjort, at jeg ikke gjorde før.
  • Prue hjalp mig med at finde ind til kerneproblemet, som var dårligt selvværd. Det kom som en stor overraskelse for mig, at det var det, der var mit problem, men da jeg fik tid til at gå ind i alle følelserne guidet af Prue, kunne jeg sagtens se, det var her mit problem var.
  • Hyponosebehandlingerne har haft en kæmpe effekt for mig. Jeg tror på, at dette var min redning ud af det sorte hul. Prue viste mig vejen, og guidede mig igennem på en tryg og sikker måde. Jeg har lagt offer-rollen fra mig, tilgivet og føler nu, jeg kan ånde igen uden der sidder en elefant på brystet. Jeg har lært at stole på mig selv og min mavefornemmelse, og ved nu, at jeg er god nok nøjagtigt som jeg er.
  • Jeg har fået vendt tanker, følelser og adfærd, og føler mig som et helt andet mennesker, hvilket mine pårørende også kan mærke.
  • Mange aha-oplevelser og koblinger jeg pludselig kunne lave til tidligere oplevelser, som skabte en større forståelse.

Prue er fantastisk god til at lytte og være nærværende. Hun hører det du prøver at udtrykke, og også det du har svært ved at få sat ord på. Hun siger de rigtige ting på en rigtig god måde. Hun skaber et rum af tryghed hvor alt er tilladt, og jeg føler mig ivaretaget.

Jeg har allerede anbefalet Prue til mange, og jeg ved, at den ene allerede er i behandling hos Prue og er så glad for det.