HYPNOTERAPI MOD OCD / TVANGSTANKER / TVANGSHANDLINGER

Mit liv med OCD har været en indre magtkamp.
I ca. 8 år havde jeg haft diagnosen OCD, tvangstanker og handlinger.
Det hele startede da jeg var involveret i en trafikulykke, hvor jeg overså en bil og blev påkørt.
Chokket og det faktum, at jeg lavede en fejl, gjorde at jeg udviklede OCD…

Den første gang jeg fik denne mærkelige følelse, og uro i kroppen, var på vej hjem til en ven.
Tanken kom ud af ingenting: “havde jeg slukket for glattejernet til mit hår?”

Førsøgte at slå tanken ud af hovedet, men klumpen i maven blev større, og angsten endnu større.

Tænk hvis der skete noget med huset? – ville det brænde ned?
Har aldrig tænkt sådan før, og blev bange.

Jeg vendte bilen og kørte tilbage. Følelsen forsvandt ikke selvom alt jo var ok i hjemmet.
Jeg stolede på ingen måde på min egen dømmekraft. Tilsidst tog jeg glattejernet med mig ud i bilen. Det er nok alligevel det underligste jeg har gjort, men jeg fik ro i mit sind.
Stille og roligt kom der andre ritualer til. Hoveddøren skulle tjekkes igen og igen, er den nu låst? Lås , lås op, lås, tag i håndtaget.

Var komfuret slukket selvom alle knapper stod på 0? Lige meget hvor meget mit hoved skreg jeg skulle holde op, blev jeg ved og ved indtil den “rigtige” mavefornemmelse var der, men heller ikke et sekund før.

Bilen måtte også lide under mit ODC. Er lyset slukket? håndbremsen trukket? Låst?

Det er ikke nogen videre lækker oplevelse, at stå på bilka’s fyldte p-plads. Med hovedet helt op af bilruden, og bare stå og kigge ind i bilen, og undersøge om ALT nu er iorden. Tage i håndtaget, åbne og lukke døren.

Hvorfor gik du ikke bare? Hvis det bare var så nemt, eksisterede OCD ikke. Det er nærmest fysisk umuligt, tankernes kraft er så stærke. Hvis det endelig lykkes, at fornuften sejrede.. var det ganske kort. Så blev hovedet fyldt med negative tanker, og jeg var på ingen måde tilstede i min fysiske krop.

Min sygdom fyldte mere og mere, hver dag skulle jeg igennem alle disse tvangstanker og følelser, bare for at komme på arbejde. Lysten til at forlade hjemmet, efter at jeg var hjemvendt fra arbejde var ikke eksisterende. For så skulle jeg igennem alle disse tanker og følelser igen.

Mulighederne for hjælp er ikke mange, antidepressiv medicin eller hypnose.

Vejen til at indrømme overfor sig selv, at man faktisk er syg, er lang. Derfor det tog mig så mange år inden jeg søgte hjælp.
Jeg opsøgte Louise, som jeg sendte en mail, og fortalte om mit problem. Hun mente sagtens hun kunne hjælpe mig, og vi aftalte en tid.
Det var ganske grænseoverskridende at fortælle et menneske man ikke kender, hvordan man har det og hvilken adfærd man har, når man håber ingen andre kigger.
Louise er yderst professionel og med hjertet på rette sted. Der blev hurtigt skabt en tryghed omkring mig, og jeg kunne slappe af og sænke paraderne.
Anden gang jeg kom hos Louise, gik vi til kamp mod OCD’en og tvangshandlingerne. Vi fandte årsagen til min OCD og mine tvangstanker, og bearbejdede den. Jeg havde uden tvivl sommerfugle i maven da jeg kørte fra Vejle. Ville det være sidste gang med tvangstanker?
Da bilen var parkeret ved hjemmet, trak jeg håndbremsen tog mine ting, låste døren og gik!?

En ubeskrivelig følelse og alligevel en så simpel handling. Dagen efter afsted på job. Kiggede rundt inden jeg skulle ud af døren, slukkede lyset, låste døren og gik..

Ingen negative tanker, ingen klump i maven, ingen følelse af angst for at noget ville gå galt.

Havde aldrig troet jeg ville blive rask igen, havde aldrig turde håbe at tingene ville blive så simple og lige til igen.

Louise du har virkelig bevist at man kan komme ud på den anden side.
Jeg er dig evigt taknemmelig.

Kærlige tanker

Sara Willumsen