Hypnose og hypnoterapi mod stress
Stress er en slags alarmberedskab kroppen kommer i, når den oplever en ubalance mellem det vi kan, formår, har lyst til eller ønsker os, og de krav der stilles til os. Kroppen reagerer på samme måde hvad enten der er tale om psykisk eller fysisk stress, og skelner ikke mellem disse to tilstande af stress. Denne tilstand “alarmberedskabet” er en helt naturlig og sund reaktion, men stress-tilstanden er hård ved kroppen og vedvarende stress er meget usundt.
Stress er noget, der kan ramme alle. Rig som fattig, kasseassistentet og erhvervslederen. Og min erfaring er, at det ofte er de mest pligtopfyldende og / eller sensitive mennesker der bliver syge.
Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra f.eks. pga. arbejdet eller andre ydre omstændigheder som et presset familieliv, sygdom etc.
Forandringerne skyldes stress-hormoner, som udløses, når vi er pressede og det kan både give depression og andre alvorlige sygdomme.
Årsagen til stress
Nogle gange har vi svært ved at indfri de forventninger, der stilles til os. Det kan være forventninger fra andre eller fra os selv.. -og befinder vi os i sådanne situationer alt for ofte og for længe – skabes stress. Stress er ofte koblet til arbejdspladsen, men forholdet til bekendte, venner og familien (eller for den sags skyld, sig selv) kan også være så stressende at det kan medføre sygdom. For at klare stressede situationer – må hormonsystemet og nervesystemet samarbejde. Når du udsættes for stress – reagerer dit sympatiske nervesystem med at klargøre din krop – så du fysisk bliver i stand til at klare mere end normalt. Adrenalin bliver sendt ud i blodet. Så reagerer hormonsystemet og binyrebarken sender cortisol ud i kroppen. Adrenalin og cortisol er stresshormoner – men stofferne er nødvendige for at vi kan overleve. Modsat andre hormoner frigives adrenalin ved direkte påvirkning fra hjernen.
Binyremarven udskiller adrenalinet – som bevæger sig rundt i blodet og hjælper det autonome nervesystem med klargøringen – skal vi kæmpe eller flygte. Dette får hjertet til at banke, blodtrykket stiger, sanserne skærpes og leveren udsender fedtstoffer og sukker der hurtigt optages af musklerne så de er parate til at forsvare sig eller flygte. Binyrebarken udskiller cortisol og indvirker på flere organsystemer og har den samme effekt som adrenalinens. Hormonet cortisol er livsvigtigt, uden det ville vi ikke overleve at blive såret eller at blive fx opereret. Men i store mængder er det ikke godt.
Hvorfor bliver man syg af stress?
Den positive eller naturlige stress er beregnet til at gøre kroppen parat til at løse et forstående problem og så slappe af bagefter. Eksempler på positive stres kunne være en eksamen, en særlig vigtig præsentation på arbejdet eller det afgørende håndboldmesterskab. Den slags stress får dig til at yde dit bedste og er fordrende for din udvikling som menneske. Problemerne opstår, hvis du har en stresset hverdag. Vi reagerer meget forskelligt på stress – nogle kan tåle mere end andre. Men får kroppen ikke tid til at finde tilbage til sin normaltilstand og er der vedvarende mange stresshormoner i blodet, så kan kroppen til sidst ikke klare det mere. For store mængder af cortisol og adrenalin giver forhøjet blodtryk som så kan blive til andre alvorlige sygdomme. Cortisol hæmmer immunforsvaret så man oftere bliver syg og det bliver svært at klarer små infektioner og bekæmpe bakterie fx i maven – når man er stresset. Og den del af hjernen “hippocampus” der regulerer udskillelsen af cortisol kan heller ikke tåle en vedvarende påvirkning og dermed kan hjernen blive skadet. Den del af hjernen tager sig af hukommelsen og indlæringen.
Symptomer på stress
Stress påvirker hele kroppen og giver både psykiske og fysiske symptomer. Nogen bemærker først de psykiske symptomer som fx hukommelsesproblemer, rastløshed, irritabilitet, søvnløshed og måske lavt selvværd. Andre mærker først de fysiske symptomer som fx træthed, hjertebanken, smerter, og maveproblemer, Depressioner ses desværre ofte som en følge af stress. Nogen taler om “udbrændthed”, som er en udmattelses depression med de stresssymptomer der hører til der.
Fysiske stress symptomer:
- Appetitløshed eller det modsatte
- Brystsmerter
- Hovedpine og migræne
- Forkølelse, bronchitis, mavesår, halsbetændelse og urinvejsinfektioner
- Mavesmerter, forstoppelse, diarré, opkast, halsbrand osv.
- Muskelspændinger og muskelsmerter især i nakke og ryg, myoser
- Hjertebanken
- Rysten på hænderne
- Svimmelhed
- Træthed
- Øget svedproduktion, koldsved
- Åndedrætsbesvær, “hyperventilation”
Psykiske stress symptomer:
- Angst, der kan opleves uprovokeret eller som en overdrevet reaktion
- Depression
- Hukommelsesproblemer
- Kort lunte, aggressivitet, irritabilitet og utålmodighed
- Koncentrationsbesvær
- Lavt selvværd – følelse af utilstrækkelighed
- Manglende eller nedsat sexlyst
- Manglende lyst til sociale aktiviteter med venner og familie
- Rastløshed og indre uro
- Søvnløshed
- Sortsyn
- Tendens til at give op
Konsekvenser af stress
Ca. 1 ud af 5 oplever på et tidspunkt i deres liv stress i sådan en grad, at det kræver behandling/handling. Du kan gå rundt og være stresset i flere år, og blot vælge at ignorere at tingene går for stærkt i din hverdag, eller at du faktisk er overbelastet både fysisk og mentalt. Men det er ikke alle der har voldsomme symptomer. Men det kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.
Personer i tresset tilstand er mere modtagelig for infektionssygdomme – herunder også mavesår – og også alvorlige sygdomme som sukkersyge og kræft ser ud til at forværres under stress. Din hjerne kan også blive skadet under langvarig stress-påvirkning,- hvilket bl.a. kan få indflydelse på din hukommelse, indlæring og generelle evne til at tænke klart. Det ser også ud til at påvirke kroniske lidelser som f.eks. psoriasis og leddegigt.
Hvordan behandler vi stress med hypnose og hypnoterapi?
Med hypnose og hypnoterapi finder vi frem til årsagerne til din stress og bearbejder dem. Vi finder nye måder at slappe af på. Du får en generel “psykisk udrensning” hvor de tidligere negative følelser der er knyttet til de udløsende faktorer, oplevelser, forhold i dit liv bliver “neutraliseret”, og erstattet med nye positive følelser. Vi styrker også dit selvværd. – En behandling alle burde få mindst én gang i livet!!
Forskning i hypnose mod stress
Her er nogle kliniske studier, der har undersøgt effekten af hypnose som en behandlingsmetode for stress:
En undersøgelse fra 2019 inkluderede 55 patienter med stress. Patienterne blev randomiseret til enten hypnosebehandling eller standardbehandling. Resultaterne viste en signifikant reduktion i stressniveauet hos patienterne i hypnosegruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Studiet kan læses her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31426916
En undersøgelse fra 2020 inkluderede 93 patienter med stress. Patienterne blev randomiseret til enten hypnosebehandling eller standardbehandling. Resultaterne viste en signifikant reduktion i stressniveauet hos patienterne i hypnosegruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Studiet kan læses her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31855327
En undersøgelse fra 2021 inkluderede 102 patienter med stress. Patienterne blev randomiseret til enten hypnosebehandling eller standardbehandling. Resultaterne viste en signifikant reduktion i stressniveauet hos patienterne i hypnosegruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Studiet kan læses her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/33575771
HYPNOSETERAPI VEJLE
Hypnoterapeut og Instruktør
Louise Bohnstedt Weihrauch

særdeles effektivt redskab til
behandling af bl.a.:
- Allergier
- Angst
- Børn og unge
- Depression
- Eksamensangst
- Emetofobi (angst for opkast)
- Fobier
- Følger af mobning
- Generthed
- Jalousi
- Ked af det-hed/tristhed & grådlabilitet
- Migræne
- Neglebidning og neglepilleri
- OCD og tvangstanker
- Online hypnose
- Online hypnose sessioner
- Overspisning og sukkertrang
- Præstationsangst
- Røgfri
- Selvtillid
- Selvværd
- Skyld/skam
- Smerter
- Sorg
- Søvnløshed
- Spiseforstyrrelse
- Stress
- Tandlægeskræk
- Trikotillomani
- Vægttab
- Vægttabsforløb på hold
- Vrede
