Dan har hjulpet mig ift. mine angst-lignende reaktioner, når jeg skal podes for Covid-19. Det er virkelig en stor lettelse for mig.
Hypnose-terapien giver mig større indsigt i og forståelse for mine reaktionsmønstre i forskellige situationer og det giver mig lyst og mod til forandring.

Margit Hjuler

Jeg har gennem mange år opbygget en angst for at være passager i en bil. Efterhånden var der ingen der havde lyst til at have mig med som passager, fordi jeg konstant havde vilde reaktioner på den øvrige trafik. Jeg gibbede, hev i “panikhåndtaget”, “bremsede hårdt ned i bunden af bilen, råbte “pas på!!” og greb sågar fat i rattet. Min mand bestilte tid til mig hos hypnoseterapi i Vejle, for nu synes han at det var nok.

Jeg mødte op til en session hos Dan, som i løbet af de to timer hvor jeg var der, formåede at fjerne min angst helt. Da vi kørte hjem fra Vejle (en times kørsel), registrerede jeg nærmest ikke de andre trafikanter og var fuldstændig rolig og afslappet. Min mand følte at det var en anden passager han havde med på hjemturen, som han havde haft med til Vejle.
Jeg er vildt overrasket over, at jeg ved en enkelt behandling, kunne se så markant en forskel.

TUSIND TAK, for hjælpen Dan.

Hilsen
Britta fra Ribe

Britta Falck Hansen

I kampen mod angsten



Hele mit liv har jeg haft en følgesvend. En følgesvend som for andre oftest er usynlig. En følgesvend jeg har kunne undertrykke – til tider. En følgesvend som er vokset med mig, ikke fordi jeg er blevet ældre af år, men fordi den er blevet næret af svigt, den er blevet næret af turbulente perioder gennem barndom, ungdom & voksenliv.



Min følgesvend er angst.
Min følgesvend er en del af mig & vil altid være en del af mig, men med tiden tog den del over & ind imellem paralyserede denne del af MIG SELV- MIG. Det var skræmmende & i lang tid kom jeg mig over anfaldende ved at “holde ud” , “hænge i” og negligere anfaldende. Lige ind til den dag jeg ikke kunne dette længere. Lige ind til bægeret for alvor var fyldt.

Da jeg blev ramt af stress og angst, fik jeg anbefalet hypnose. Jeg tog kontakt til Hypnoseterapi Vejle og følte mig allerede i den indledende telefonsamtale taget virkelig godt imod. Efterfølgende havde jeg 5 sessioner hos Kamilla, som er den bedste investering, jeg længe har gjort i mig selv. Den metakognitive tilgang og hypnosen, som jeg mødte hos Kamilla, har virket transformerende ind i alle dele af mig. Det har givet mig inspiration til at stå stærkere i mig selv, i mine relationer og verden omkring – og til derigennem at leve et stress- og angstfrit liv. Jeg har følt mig set, holdt og guidet igennem hele forløbet. Jeg har oplevet Kamilla som meget erfaren og hurtig til at spore sig ind på, hvilke udfordringer jeg havde, og hvordan de kunne løses.

Sophia Rose

Min datter har i flere år kæmpet med stress, angst, lavt selvværd og manglende overskud. Det er gået meget ud over skole og sociale relationer, og især det sidste halve år har hun nærmest ikke kunnet overskue noget, og er blevet syg ved det mindste, der krævede lidt ekstra af hende – fx bare en familie fødselsdag.
Vi har prøvet flere forskellige slags behandlinger gennem årene uden den store succes.

Min datter startede i et forløb her i oktober og allerede efter første behandling kunne vi mærke en stor forandring på vores datter, og det er kun gået fremad siden.
Nu har vi en glad og energisk pige med masser af gå-på-mod og lyst til livet igen😊
Hun klarer hverdagen og skolen rigtig fint, og har nærmest ikke haft fravær de sidste 4 uger. Hun er begyndt at overnatte ude, hygge med venner og kæreste, træne, tage i byen, komme meget mere ud af værelset, og alting føles ikke længere uoverskueligt.
Vores datter har følt sig meget tryg ved terapeuten helt fra starten. Terapeuten var meget sød, smilende, imødekommende og nem at åbne sig op over for.

Vi giver Hypnoseterapi Vejle de bedste anbefalinger herfra, og en KÆMPE TAK for hjælpen❤

Pernille Busk Sørensen

Valdemars problem bestod af en meget voldsom, nærmest panisk angst for vejret. Specielt blæst gjorde ham meget bange.
Angsten opstod efter en tid med flere kraftige storme, hvor bl.a vores havemøbler og trampolin blæste omkring i haven. I Valdemars bevidsthed blev det til at ALT kunne “flyve” væk. Han var bange for om bilen ville flyve væk, han var bange for om jeg ville flyve væk, når jeg var ude at løbe selv i let vind, og generelt ville han slet ikke uden for en dør, hvis der blot var den mindste vind. Og hans reaktion var den samme hver gang. Panisk gråd og råb om at fx de ting der var i haven skulle bæres ind.

Om morgenen når vi skulle afsted, var han fuldstændig opløst af gråd, lige så snart vi bad ham om at tage jakke på. Med det vejr vi har i Danmark, udspillede dette scenarie sig meget ofte, når vi skulle ud af huset.
Også Valdemars sociale liv “tog skade” da det blev svært for ham at deltage i yndlingsfritidsaktiviteten fodbold.
Det påvirkede efterhånden hele familien rigtig meget, og efter anbefaling fra en veninde der havde gode erfaringer fra tidligere, tog vi kontakt til Louise, for at høre om hypnoterapi kunne være en mulighed for Valdemar.

Brian Stjernholm

Jeg kan give Louise og hendes dygtige kolleger de varmeste anbefalinger. Jeg har gennem årene fået kureret pollenallergi og problemer med sygdomstanker/sygdomsangst, samt andre katastrofetanker samt stress i forbindelse med barnløshed.

Det har været dejligt at mine behandlere har mødt mig med omsorg og præcis på det sted, hvor jeg har været.

Stemningen er god og der er højt til loftet. Behandlingerne har alle virket til trods for min skepsis for, om det nu var pengene værd – men det er det!

Jeg kan på det varmeste anbefale Louise og hendes team til behandling af ethvert problem.

Jeg skal selv i gang med endnu et forløb omhandlende vægttab og gode vaner og glæder mig allerede. Jeg ville ikke komme igen 3 gange, hvis det ikke var uovertruffen behandling de tilbyder.

Alle Louises behandlere er meget seriøse og har selv været på samme sted i livet – og derfor kan de sætte sig ind i de problemer, man kommer med – med en ikke-dømmende, benlig og åbensindet tilgang hjælper de dig videre i livet.

Janni Andersen

Vores datter har været i behandling ved Ellen og efter 5 behandlinger har hun fået det meget bedre med hendes OCD og angst. Vi har prøvet flere forskellige ting, men Ellen har været helt FANTASTISK og vi vil give vores varmeste anbefalinger.

Charlotte Jørgensen

Inden jeg startede hos Kim, var mit liv styret af angst – Jeg blev naturligt gravid i 2016 efter 6 års fertilitetskamp, hvor vi havde opgivet håbet efter tidligere at have mistet.

Angsten startede allerede under graviditeten fordi jeg ikke troede på graviditeten, trods jeg mærkede liv og havde set utallige billeder af den lille.
Da han blev født, blev det endnu være, jeg havde så stor angst for at han ville dø for mig.

For et par år siden begyndte det at tage overhånd med angsten, jeg turde ikke være alene med ham for troede jeg blev så sindssyg, at jeg ville slå ham ihjel.
Angesten blev så slem i en lang periode at min mand måtte tage orlov fra arbejde, for at være hjemme hos mig, hvor han ikke måtte gå ud ad døren uden at fortælle mig det.

Helt fra jeg var 13 år til jeg fyldte 22 år, har jeg haft store problemer med trikotillomani (revet hår af i store totter) og det har været så slemt at jeg har måttet klippe mit hår ned til 2 cm.

Jeg har derudover også døjet med angst bl.a. følelsen af hele tiden at blive overvåget, forfulgt samt ekstrem eksamens angst.
Vi har prøvet rigtig mange ting og alt lige fra støtte pædagoger til psykiatere. Jeg var ved at give op. Min mors veninde anbefalede mig derfor at prøve hypnoterapi hos Louise.

Efter 4 sessioner river jeg ikke længere mit hår af, og jeg er gået til afsluttende eksamen som laborant, uden angst.
Når jeg tænker tilbage kan jeg slet ikke huske hvornår jeg har følt mig så fri og lettet som jeg gør nu. Jeg er ikke længere bundet fast af angsten eller føler mig nær så socialt akavet eller anderledes. Mit hår vokser lystigt og bliver tykkere og tykkere måned for måned.

Du kan roligt komme til Louise, hun er fantastisk professionel at snakke med. Og det er dejligt, for en gangs skyld, ikke og tale, men bare at snakke. Og oveni købet snakke med en, der giver én lov til at være den man er. Uden at man skal dikteres eller fortælle hvad en klat forestiller. Og uden fordomme om fortidens trolde.
Jeg er dybt taknemmelig over den hjælp/behandling, jeg har fået hos Louise. Mange af redskaberne bruger jeg dagligt. Det er derfor jeg giver Louise mine bedste og varmeste anbefalinger

Ida-Cecilie Teil Kanstrup

Hej igen 🙂

Jeg vil bare lige fortælle at jeg nærmest rider på en selvtillids-bølge!! For det første gik eksamen godt, men de ved du jo allerede 🙂 Men det bedste er faktisk, at jeg igen har fået lyst til at stå op om morgenen og tage af sted i skole!! Der er mange der har lagt mærke til, at jeg har forandret mig og er blevet meget mere glad,- og ved du hvad??? – nu sidder jeg foran i klassen 🙂 …

Jeg øver mig hele tiden i at række hånden op, og mærker slet ikke den samme negative følelse mere. Heller ikke selvom læreren spørger ind til det jeg siger, det er bare fint – jeg svarer bare og holder hovedet koldt, bliver slet ikke nervøs mere!!!

Og så en vigtig ting: Jeg har sluttet det med Rasmus. Efter behandlingerne hos dig, fik jeg pludselig styrke og mod til, at vælge det fra, der ikke er godt for mig! At vælge mig selv nu, som du sagde… Kende mit eget værd og tro på, at jeg selv skal vælge – ikke vælges!! Det har givet mig så meget styrke! Og du havde ret, jeg savner ham slet ikke – tværtimod ser jeg bare fremad og glæder mig til at komme i gang med mit “nye liv”. 🙂 Tænk at man kan sige det som 19 årig 🙂

Jeg har fortalt flere af mine klassekammerater om dig, de kan jo se, hvordan jeg har fået det 🙂

Mia Hansen

Hej Louise,

Du må undskylde at jeg ikke har nået at svare dig før. Jeg har haft en dejlig sommerferie og er p.t. igang med at renovere hus.

Undervisningen er ikke gennemført endnu, men jeg er i fuld gang med at forberede mig med min kollega til næste ons.. Undervisningen blev flyttet pga. omorganisering på min arbejdsplads…

Jeg har været meget glad for hypnosen, og har især kunnet bruge dét med “at kunne regne med mig selv og andre”.

Faktisk har den del været med til, at jeg ser nogle forhold/ omstændigheder klarere, så jeg ikke hidser mig unødvendigt op. Jeg oplever at angsten for at undervise ikke dominerer min tankegang, og jeg kan se frem til at skulle formidle noget stof, der efter min mening er meget interessant. Når jeg tænker på at stille mig op foran mange andre mennesker, mærker jeg lidt ubehag, men jeg har fokus på at kontrollere situationen.

Så tusind tak for hjælpen. Jeg håber også du har haft en skøn sommer med din familie.

Hvis jeg igen får brug for hypnose, vil jeg kontakte dig.

Anonym

Hej Louise,

Jeg synes lige at jeg ville fortælle dig hvordan det går her hos mig. Jeg var i går ude og køre fra en parkeringsplads i Vejle til en anden helt uden at jeg på nogen måde fik det dårligt jeg synes faktisk at det var sjovt at køre bil (!?!). Det havde jeg aldrig troet skulle være muligt…

Så nu her arbejder jeg videre på at vise min “krop”” at der jo rent faktisk ikke sker noget ved at jeg kører og jeg bliver ikke dårlig af det. Så det går stille og roligt fremad.

Din behandling eller hvad man skal kalde den har også haft andre positive effekter, f.eks. hvis jeg ikke kan huske min pinkode til mit dankort midt i en kø i Bilka så ville jeg førhen få samme angst symptomer som når jeg skulle køre bil, men det er også helt forsvundet, det rør mig slet ikke og jeg føler slet ikke pres over det. Så det er virkeligt dejligt.

Jeg har altid haft en frygtelig angst for, at kaste op eller være til stede, når andre kastede op. Dette er efterhånden blevet et problem, da jeg har tre børn – og sådan nogle er jo syge fra tid til anden. Min fobi, eller hvad man skal kalde den, gik hen og blev et problem, da jeg simpelthen ikke kunne tage mig af børnene når de var syge.

Derudover arbejder jeg som sekretær hos en klinik med bl.a. kiropraktik og andre behandlingsformer, og her mærkede jeg min angst, idet klienter godt kan opleve at få det skidt efter endt behandling.

Derfor besluttede jeg mig for at opsøge en hypnotisør, og faldt for Louise´s hjemmeside, da jeg syntes den virkede professionel og troværdig.
Jeg var meget skeptisk inden behandlingen, for jeg kunne ikke se, hvordan det skulle kunne hjælpe. Jeg blev bestemt ikke skuffet.
Under selve den indledende samtale, kunne vi ikke rigtig finde frem til selve årsagen, for min angst.

Anne Christensen

Till alle der overvejer hypnoseterapi – vil jeg sige: “Gør det!!!” men ikke kun “gør det – gør det hos Louise Bohnstedt Weihrauch ved Hypnoseterapi Vejle.

Ole Østergård

Kære Louise!

Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte. Men jeg vil gerne lige skrive til dig og sige

TAK til dig, for at have “fået min mand igen”. Bjarnes angst/socialangst styrede efterhånden vores liv fuldstændigt,- vi måtte aflyse næsten alt socialt samvær, han havde svært ved at gøre almindelige dagligdags ting som at handle ind eller køre bil.

Så kom han ind til dig, og fik tre behandlinger med hypnoterapi…. og i går hentede han vores døtre i børnehaven,- det har han ikke gjort i over et år!!!

Tænk alle de penge vi har brugt på psykologen. Jeg har den dybeste respekt for hypnose nu, og vi har allerede anbefalet dig til flere af vores venner.

Anne-Marie

Jeg kontaktede Hypnoseterapi Vejle i sommerferien om hjælp til mig.
Jeg kæmpede med angst, manglende selvværd, kunne ikke holde til mere var træt af at kæmpe og havde på en måde givet op indeni. Dog vidste jeg at jeg måske havde en chance ved hypnoseterapi Vejle! Min yngste datter har selv været i et forløb og det har givet hende så meget, plus alt hendes angst er væk og det er over et år siden hun gik ved Hypnoseterapi Vejle.

Jeg måtte prøve og fik skrevet en maile og sendt den afsted.
Mit problem var som sagt angst og manglende tro på mig selv, som tit kom til udtryk igennem panikangst ( svedige hænder, tør mund og en indre følelse af ikke at være go nok).

Jeg har i dag svært ved at huske hvordan jeg var for 5 uger siden, der er sket så meget positivt inde i mig og det er sådan en fantastisk følelse.

Jeg var usikker på da jeg startede hvem jeg var, var forvirret, var nervøs overfor om jeg nu gjorde noget forkert osv. Jeg er overrasket over hvor hurtigt jeg ændrede kurs og på mine 4 rejser er jeg for hver gang blevet overrasket over hvor meget det har fyldt i mit liv og hvor fantastisk det er at slippe af med og give slip på det.
Hypnoseterapien har lært mig om mit liv, hvad jeg har manglet og hvor jeg skulle finde mig selv, min styrke, ro, glæde.

Kæmpe kram fra mig

Anonym

Jeg lovede, at jeg ville give dig en tilbagemelding om hvordan min tur til Istanbul var gået.
Og den er gået perfekt, langt bedre end jeg havde turde håbe på for bare 1 måned siden.
Jeg klarede flyveturen derned og hjem igen helt uden problemer, og kunne deltage i alt vi skulle se dernede, uden at føle nogen form for angst
– så jeg er så glad, og kan se tilbage på turen med et kæmpe smil. Jeg kunne læne mig tilbage, slappe af i mig selv og bare nyde det hele – akkurat som jeg ønskede det skulle være.
Alt dette ville jeg ikke kunne have gjort og gennemført uden din hjælp – TUSINDE TAK :))
Jeg har været rigtig glad for at gå ude ved dig, både sidste vinter og her i september – det har givet mig ekstra “gåpåmod” til tingene, og fået mig til at kunne tackle mine tanker på en helt anden måde, igennem de forskellige redskaber du har givet mig, hvilket er super skønt! Jeg har kun, kunnet mærke en god forandring ved mig selv, siden jeg har været i hypnose ude ved dig.
Igen tusinde tak.

Sille Bruun

Hej Louise.

Det har været rigtig godt at være ved dig. Jeg troede ikke at så få gange behandling med hypnoseterapi hos dig, kunne hjælpe mig så meget med mit selvværd og min præstationsangst. Jeg har gået til psykolog i flere omgange, men hypnoseterapi har hjulpet mig meget bedre…

Det går hurtigere med at få det bedre og det kommer lettere ind i hovedet, det der bliver sagt.

Jeg troede ikke nok på mig selv, inden jeg kom til dig.

Jeg var træt af, at jeg ikke troede på mig selv og ikke havde nok selvværd. Så jeg tog problemet i hånden, og undersøget på internettet, hvad der var at muligheder.

Hej Louise,

Jeg glemte helt at skrive til dig, det lovede jeg jo egentligt.

Det går rigtig godt, præstationsangsten var ikke til at mærke på samme måde, da jeg først var i gang var jeg helt fokuseret og tænkte sket ikke på det…

Jeg kom det sværre ikke ind men det var ikke fordi jeg ikke ydede mit bedste. De andre var bare lidt bedre og det var jo meget svært at komme ind.

Men hensyn til mit selvværd så går det rigtig godt jeg har det meget bedre sådan generelt med mig selv men jeg har også fået nemmere ved at møde nye mennesker og jeg er ikke så bange for at udfordre mig selv.

Så mange tak for hjælpen det er helt utroligt at der ikke skulle mere til.

Jeg har også anbefalet dig til en veninde som har problemer med angst.

Anonym

Hej Louise!

Som lovet et en tilbagemelding om min oplevelse med hypnose terapi.

Jeg havde længe kæmpet med en angst mod tordenvejr grundet en ubehagelig oplevelse jeg fik som yngre. Min angst for tordenvejr var så stor, at jeg om sommeren gik og ventede på, at det skulle komme, konstant tjekkede DMI og havde hurtigopkald på min telefon klar…
så jeg kunne ringe efter min bedstefar, hvis der skulle opstå et tordenvejr. Jeg kunne ikke være alene hjemme!

Udover det var det så slemt, at hvis der opstod tordenvejr om natten, kunne jeg ikke sove alene, og måtte sove inde mellem mine forældre i en alder af 18 år!

Mine forældre var frustreret over det og også over, at de ikke vidste, hvad de skulle gøre for at hjælpe mig. De havde prøvet mange ting, men en dag mente min mor at hun havde fundet løsningen. Hun havde hørt om hypnose terpi fra nogle af hendes bekendte, og fandt Louise over nettet. Min mor læste meget om det og fik en tid til mig.

Vores datter har haft angst for tordenvejr. Hun kunne slet ikke komme udenfor en dør, hvis bare der var den mindste sky på himmelen. Hun var simpelthen rædselsslagen for at der så ville komme lyn og torden.

Allerede efter en behandling ved Susanne, kunne vi mærke en forskel. Og her efter 3 behandling er der ikke mere nogen angst.
Vi er så taknemlige for den fantastiske hjælp vores datter har fået af Susanne og kan/vil varmt anbefale hende. Tusind tak

Anne-Dorthe Sørensen

Om at komme adskillige skridt nærmere at være “et frit menneske” – frit defineret ved at være fri for blokeringer af forskellig art, der hæmmer evnen/modet til at leve til sit fulde potentiale.

Før –og efter hypnose:

Det føles næsten som to virkeligheder; den ene dag befandt jeg mig i den ene virkelighed, den næste i en ny forunderlig virkelighed.
Tidsregningen før –og efter hypnose!

Før: fortid med angst;

i de yngre år, døds –og sygdoms angst rettet mestendels mod mig selv. Da jeg fik første barn flyttede frygten fokus til angst for at miste barnet. Uhensigtsmæssig angst – ikke bare forældre bekymring. Angst kan være invaliderende –både for “den angste” men også for familien der er involveret.

Louise R. Hallundbæk

Vores datter har haft angst for tordenvejr. Hun kunne slet ikke komme udenfor en dør, hvis bare der var den mindste sky på himmelen. Hun var simpelthen rædselsslagen for at der så ville komme lyn og torden.

Allerede efter en behandling ved Susanne, kunne vi mærke en forskel. Og her efter 3 behandling er der ikke mere nogen angst.
Vi er så taknemlige for den fantastiske hjælp vores datter har fået af Susanne og kan/vil varmt anbefale hende. Tusind tak

Nancy Winther Iversen

Jeg har haft en super oplevelse hos Hypnoseterapi Vejle. Behandlingerne hos Kim har hjulpet mig rigtig meget i mit angst-forløb (angst, søvnbesvær). Både selve hypnosen men også den samtaleterapi, som også er en vigtig del af behandlingen, har været meget givende. Man føler sig tryg og i gode kompetente hænder hos Kim.



Jeg er meget taknemmelig for den hjælp, som jeg har fået. Hypnose er desværre ikke en del af det almindelige behandlingssystem (læge/sundhedsforsikring), så jeg har selv opsøgt hypnosen efter anbefaling fra en bekendt. Forhåbentlig bliver hypnose anerkendt hen ad vejen. Jeg kendte ikke selv til hypnose i forvejen, men det har gjort en forskel i mit behandlingsforløb.



Alt i alt en kæmpe anbefaling her fra.

Søren